Nyhed
15. apr. 2014
Persbrandt dømt i narkosag
Persbrandt er på forsiden af det aktuelle nummer af Ekko, hvori han bliver omtalt som ”skandinavisk films hanløve”. I dag blev skuespilleren idømt fem måneder bag tremmer for køb af kokain. Foto | Territorium

Persbrandt dømt i narkosag

Den populære svenske skuespiller blev i formiddags straffet med fem måneders fængsel for køb af tolv gram kokain.

Af Daniel Pilgaard

”Der findes sorte kapitler i mit liv, men jeg er ikke bange for dem. Og det ærgrer mig ikke, det er okay.”

Sådan omtaler Mikael Persbrandt sin brogede fortid med misbrugsproblemer i et stort interview i det aktuelle nummer af Ekko.

Men nu kan den svenske skuespiller se frem til det hidtil sorteste kapitel i sin kontroversielle karriere. Han blev i formiddags ved byretten i Stockholm idømt fem måneders fængsel for køb af tolv gram kokain.

Det rapporterer den svenske avis Expressen

Købte kokain i taxa
Sagen rullede i maj sidste år, da det svenske politi optrevlede en større narkoliga, der har stået tiltalt for at levere narkotika i en taxa til deres kunder.

I januar kom det frem, at Mikael Persbrandt var indblandet i sagen og over telefonen havde bestilt tolv gram kokain.

Den 50-årige skuespiller har hele vejen igennem retssagen nægtet sig skyldig og forklaret, at han ejer flere telefoner, som han ikke har styr på, hvor mange personer har lånt.

Filmede med Mads Mikkelsen
Persbrandts advokat har også hævdet, at hans klient umuligt kunne have købt kokain på tidspunktet, der fremgår af anklageskriftet.

Ifølge forsvareren befandt Persbrandt sig i Sydafrika på optagelserne til Kristian Levrings western, The Salvation, der har Mads Mikkelsen i hovedrollen.

Men den forklaring købte dommeren altså ikke.

Under retssagen er Persbrandts navn nemlig dukket op i en af politiets telefonaflytninger af de nu dømte bagmænd i sagen.

”En har købt på kredit i denne uge, selvom han er lidt VIP. Det er Micke (svenskerens kælenavn, red.) Persbrandt. Han købte tolv gram kokain, men han betaler altid,” lyder det i samtalen mellem pusherne.

Anker dommen
Persbrandts advokat oplyser til Expressen, at hans klient har tænkt sig at anke dommen på de fem måneders fængsel.

Skuespilleren er tidligere idømt bøder for besiddelse af narkotika og spirituskørsel.

Elleve personer blev i dag dømt i sagen. To mænd var tiltalt for at stå bag indsmuglingen af 70 kilo amfetamin, 2,5 kilo kokain og et kilo MDMA. Begge mænd blev straffet med ti års fængsel.

Mikael Persbrandt er netop nu biografaktuel i den svenske Mig ejer ingen. Og 24. april er der premiere på Pernille Fischer Christensens En du elsker, hvor Persbrandt spiller en rockstjerne, der er flygtet fra familieforpligtigelserne.

Relevante artikler

Interview
09. apr. 2014
Sådan tackler man Mikael Persbrandt

Sådan tackler man Mikael Persbrandt

Biografanmeldelse
08. apr. 2014
Mig ejer ingen

Mig ejer ingen

Nyhed
06. mar. 2014
Det nye Ekko er på gaden

Det nye Ekko er på gaden

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!