Nyhed
28. okt. 2016
Peter Jackson er klar med nyt filmprojekt
Den Oscar-vindende instruktør Peter Jackson under optagelserne på Hobbitten. Nu har han kastet sig over endnu et fantasy-univers med Mortal Engines. Foto | Warner Bros.

Peter Jackson er klar med nyt filmprojekt

Peter Jackson og manuskriptforfatterne bag Ringenes herre og Hobbitten skal filmatisere science fiction-romanen Mortal Engines.

Af Lauge Hendriksen

Siden den noget skuffende Hobbitten-filmatisering har der været stille fra Peter Jackson.

Instruktøren har taget sig en længere pause, men nu er der endelig nyt fra newzealænderen.

Universal Pictures har annonceret, at Peter Jackson, sammen med sine faste samarbejdspartnere Philippa Boyens og hustruen Fran Walsh, skal skrive manuskriptet og producere filmatiseringen af Mortal Engines.

Det bliver dog ikke Peter Jackson selv, som skal instruere filmen. Han har overladt stafetten til newzealænderen Christian Rivers, der stod for de visuelle effekter til Ringenes Herre og King Kong. Sidstnævnte vandt han en Oscar for i 2005.

Ud af mesterens skygge
Christian Rivers har i mange år stået i skyggen af Peter Jackson. De startede med at arbejde sammen på zombie-komedien Braindead i 1992.

Men nu får Christian Rivers endelig muligheden for at instruere sin første spillefilm.

”Christian Rivers er en af mine tætteste samarbejdspartnere. Kombinationen af følelser og sensationelle visuelle effekter i Mortal Engines gør det til den perfekte film for ham at debutere som instruktør i,” udtaler Peter Jackson til The Hollywood Reporter om valget af Christian Rivers som instruktør.

Den nye Hunger Games
Filmatiseringen af Mortal Engines har været på tegnebrættet i mange år. Peter Jackson købte i 2009 rettighederne til bogen og har siden arbejdet på at realisere en filmatisering.

Mortal Engines er en young-adult-sci-fi-roman. Den lægger sig genremæssigt op ad filmserier som Hunger Games, der blev en stor publikumssucces verden over.

Bogserien er en post-apokalyptisk fortælling, der foregår langt ude i fremtiden. En voldsom krig har hærget Jorden. Store byer er blevet omdannet til maskiner, som med kæmpehjul kan bevæge sig rundt i jagten på de sparsomme ressourcer, der er tilbage på jorden.

Mortal Engines er den første af fire bøger i Predator Cities-bogserien. Hvis den første film går godt, er der mulighed for, at franchisen bliver til en filmserie.

Christian Rivers begynder optagelserne til Mortal Engines til foråret i New Zealand.

Relevante artikler

Biografanmeldelse
09. dec. 2014
Hobbitten: Femhæreslaget

Hobbitten: Femhæreslaget

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!