ekko shortlist awards 2021
29. nov. 2021
”Kæmpe selvtillidsboost”
Philip Hedegaard Povlsen holder takketale ved Ekko Shortlist Awards, mens skuespillerne Jesper Møller (tv.) og John Bonadies lytter i baggrunden. Foto | Olafur Steinar Rye Gestsson

Shortlist-vinder: ”Kæmpe selvtillidsboost”

Instruktøren bag den store vinder ved Ekko Shortlist Awards 2021 er målløs efter sejren til OsWorld, der med skildring af sociale mediers magt er en vigtig film til tiden.

Af Nicki Bruun

Lørdag aften i Bremen Teater blev Philip Hedegaard Povlsen den store vinder ved prisuddelingen Ekko Shortlist Awards, hvor hans satiriske drama OsWorld vandt hovedprisen.

Med Shortlist Prisen medfølger en pengepræmie på 25.000 kroner, og prisen uddeles af en jury bestående af seksten førende filmfolk fra den danske filmbranche.

Det er et kæmpe gennembrud for det ubeskrevne blad Philip Hedegaard Povlsen, der har lavet filmen sammen med Oskar Groot, Asger Sisseck og Jonah Pinny, mens de gik på KBH Film- og Fotoskole.

Så der er ikke noget at sige til, at den unge mand og hans filmhold var temmelig euforiske i minutterne efter sejren ved Ekko Shortlist Awards.

”Jeg er helt målløs,” siger Philip Hedegaard Povlsen, da Ekko snakker med ham lige efter showet, hvor han alligevel får sat nogle ord på glæden.

”Prisen er et kæmpe skulderklap og et selvtillidsboost, som jeg virkelig har brug for. Jeg er så glad for at have vundet denne pris!”

Ny film under opsejling
Philip Hedegaard Povlsen og vennerne lavede OsWorld, da de sidste år gik på KBH Film- og Fotoskole i Valby. Her bliver eleverne introduceret for filmens verden, og mange af dem fortsætter færden i den danske filmbranche på uddannelser som Den Danske Filmskole og Super16.

”Der er nogle dygtige undervisere, som er gode til at fortælle, hvad filmmediet kan. De forstår at aktivere unge mennesker og virkelig se, hvad hver elev kan,” fortæller Philip Hedegaard Povlsen og tilføjer:

”Vi bærer alle sammen på nogle historier, men på KBH Film- og Fotoskole kan man lære, hvordan man får dem fortalt som film.”

OsWorld er en film til tiden. Den følger unge Osvald (Téo Lepetit), der lever af at lave grænseoverskridende videoer til sin kanal OsWorld på det sociale medie MeTube.

Da Osvald en dag bliver tilbudt at filme en fans selvmord, står den unge mand pludselig over for et dilemma: Hvor går grænsen?

Juryen blev grebet af filmens hårdtslående skildring af, hvordan jagten på berømmelse på internettet sætter moralske spørgsmål på spidsen. Instruktøren læser lige nu Manuskriptskrivning på Syddansk Universitet og arbejder på sin næste film.

”Det handler om ocd, som er et meget personligt emne for mig. Jeg lider ikke af det selv, men det gør folk tæt på mig. Så det er vigtig historie for mig,” siger Philip Hedegaard Povlsen og går tilbage for at fejre sejren sammen med sit filmhold i Bremen Teater.

Relevante artikler

Relateret film

OsWorld

OsWorld

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

En stjerne fødes i nyt Ekko
Nyhed
30. aug. 2018

En stjerne fødes i nyt Ekko

Da min kornmark blev Halmtorvet
sommerserie
23. aug. 2020

Da min kornmark blev Halmtorvet

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!