Nyhed
07. okt. 2011
Piv Bernth er DR’s nye dramachef

Piv Bernth er DR’s nye dramachef

Som Ekko i sidste uge forudsagde, har DR ansat Piv Bernth i den magtfulde stilling som dramachef.
Af Mads Suldrup

At Piv Bernth bliver DR’s nye dramachef, kommer ikke som den store overraskelse.

I DR’s stillingsopslag til posten blev det nævnt, at man allerede havde en ”kvalificeret ansøger” til jobbet, og i sidste uge kunne Ekko afsløre, at den ansøger netop var Piv Bernth.

Piv Bernth har arbejdet på DR siden 1998 og har produceret succeser som Nikolaj og Julie og Forbrydelsen.

DR skræmte ansøgere væk
DR er blevet kritiseret for at melde ud, at man allerede havde en kandidat for øje, da det ifølge kritikerne ville have en afskrækkende effekt på eventuelle ansøgere.

”Der er mærkeligt, at man officielt har en ansøgningsrunde og så samtidig melder ud, at man har en kvalificeret ansøger. Personligt ville jeg ikke ansøge stillingen, når man rent faktisk får at vide, at man ikke er velkommen,” sagde manuskriptforfatter Nikolaj Scherfig til Ekko.

Efter udnævnelsen af Piv Bernth har Peter Aalbæk Jensen, stifter af Zentropa, givet udtryk for samme holdning.

”DR ønskede ikke noget nyt blod. Jeg er jo også en gammel tilhænger af nepotisme og incest, så det kan jeg godt forstå. Det er bare underligt, at de bruger krudt på at slå stillingen op,” udtaler han til Politiken.

Det sikre kort
Der er enighed i branchen om, at Piv Bernth vil føre den afgående dramachef Ingolf Gabolds succesfulde tradition videre.

Under Gabolds ledelse har DR vundet flere Emmy-priser, og for første gang nogensinde er en dansk tv-serie blevet genindspillet i USA. Det drejer sig om Forbrydelsen, der på amerikansk har fået navnet til The Killing.

”Hvis DR vælger Piv Bernth, er det et udtryk for, at de vil køre business as usual,” mente Nikolaj Scherfig, da han udtalte sig til Ekko i sidste uge.

Rasmus Thorsen, producent og medstifter af Cosmo Film, der har lavet Anna Pihl og Lærkevej for TV 2, mente, at Piv Bernth ville være ”det sikre kort”:

”DR har opbygget et stærkt brand, og de stiler formentlig efter at kunne fortsætte ad den vej frem for at kaste sig ud i nye og måske mere eksperimenterede dramaserier. Piv Bernth kender DR’s maskine ud og ind.”

Relevante artikler

Nyhed
29. sep. 2011
Piv Bernth ny DR-dramachef?

Piv Bernth ny DR-dramachef?

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

En stjerne fødes i nyt Ekko
Nyhed
30. aug. 2018

En stjerne fødes i nyt Ekko

Da min kornmark blev Halmtorvet
sommerserie
23. aug. 2020

Da min kornmark blev Halmtorvet

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!