Filmchef: ”Player har kulturel værdi”
Dårlige anmeldelser har ikke fået Det Danske Filminstituts Claus Ladegaard til at fortryde støtten til Player, som han – trods en jævn åbningsweekend – stadig regner med vil spille sig ind.
Flere medier skrev i går, at danskerne er valfartet ind for at se Tomas Villum Jensens Player trods elendige anmeldelser.
Nyheden kom fra en pressemeddelelse fra Nordisk Film, der kunne fortælle, at komedien havde solgt 30.000 billetter i åbningsweekenden, inklusive forpremierer, og at komedien med Rasmus Bjerg og Casper Christensen dermed slog Superman-filmen Man of Steel.
Med til historien hører dog, at Man of Steel allerede havde været på plakaten en hel uge forinden, og at 30.000 trods alt kun er en begrænset succes. Tidligere på året solgte komedien Alle for to for eksempel 107.000 i åbningsweekenden, ligeledes inklusive forpremierer. Billetbaskere som Jagten, Den skaldede frisør og En kongelig affære kom også langt over 100.000.
En film som Tobias Lindholms Kapringen solgte 29.000 og endte med et samlet salg på 140.000 billetter. Det er flot for en film af den slags – men vil langt fra være tilfredsstillende for Player.
Eneste danske film over sommeren
Player er nemlig støttet på Det Danske Filminstituts kommercielle markedsordning. Og instituttets områdedirektør Claus Ladegaard erkender, at Player skal nå op omkring 200.000, før den vil være en succes.
”Vores forventning er, at der er et par hundrede tusinde, der går ind og ser den, gerne tre hundrede. Og der er ikke noget i åbningsweekenden, der gør os urolige, selvom man selvfølgelig altid gerne vil have højere tal,” siger han.
– Men tyder de foreløbige tal ikke på, at det næppe er sandsynligt, at den kommer over 200.000?
”Nej, mit bud er faktisk, at den lander deromkring. Det er svært at bygge alt for meget på åbningsweekenden, fordi der har været fantastisk godt vejr og Skt. Hans. Den er jo også tænkt til at sælge stabilt hen over sommeren som den eneste danske film på biografmarkedet og i virkeligheden også den eneste komedie, der er lige nu.”
– Vil I fortryde støtten, hvis den ikke kommer op på et par hundrede tusinde?
”Ja, det er klart. De her markedsfilm skal ses af mange mennesker, det er deres eksistensberettigelse. Det gør ondt, når vi ender i situationer som med Talenttyven eller Skytten.”
”Hvis Player ender med at sælge 100.000, så vil jeg da være dybt, dybt skuffet. Men nu er vi altså ude i papirtynde spekulationer. Sover Dolly på ryggen åbnede på præcis samme måde, og den endte på 200.000.”
Kulturel værdi i brede film
Flere af anmelderne insinuerede, at en film som Player aldrig burde have fået støtte fra Det Danske Filminstitut. Og et af de fem officielle kriterier for støtte på markedsordningen er faktisk også ”fortællingen”, der ”vurderes på baggrund af manuskriptets kvaliteter”.
– Er det ikke lidt modstridende med, at I nu faktisk siger, at publikumstallet er det eneste kriterium?
”I Filmforliget står der, at markedsordningen skal yde støtte til film med et stort publikumspotentiale. Det er det centrale. Men vi synes absolut, at det er allerbedst, når vi kan hævde en vis kvalitet, samtidig med at der er et bredt publikumspotentiale. Og det er klart, at nogle gange ser kvaliteten bedre ud i manuskriptet end i det færdige klip.”
– Er de kvaliteter til stede i Player, synes du?
”Jeg vil ikke være anmelder af den film eller vurderer, om den gjorde, som den skulle. Det vil jeg super gerne, når den ryger ud af top 30-listen – men ikke før.”’
– Filmstøtten er kulturstøtte, men er det ikke snarere erhvervsstøtte, når den bliver vurderet så kommercielt som her?
”Nej, det er ikke erhvervsstøtte. Jeg synes, der er rigtigt meget kulturstøtte i denne her ordning. Man kan spørge, om det er kunststøtte, og det mener jeg ikke, det er. Jeg siger ikke, at der er stor kunstnerisk kvalitet i Player. Men jeg synes helt klart, man kan tale om, at der er en kulturel værdi i at støtte de brede film. Det handler om sprog, tematikker og genkendelighed, og at man kan spejle sig i filmmediet som biografgænger.”
