Nyhed
26. nov. 2009
Polanski løsladt mod kaution

Polanski løsladt mod kaution

Filminstruktøren skal i fodlænke og husarrest i sit sommerhus i de schweiziske alper.
Af Henrik Østergaard

Roman Polanski har måske fået en lille sejr i den over 30 år gamle sag imod ham.

Den øverste straffedomstol i Schweiz har nemlig accepteret filminstruktørens anmodning om at blive løsladt fra fængslet mod en kaution på 4,5 millioner dollars. 

Polanski har siddet fængslet i Schweiz siden september i år for et sexovergreb mod den dengang kun trettenårige Samantha Geimer i Californien. Overgrebet fandt sted i 1977.

Formildende omstændigheder
Sagen mod den 76-årige Polanski bliver dog ikke droppet.

Han skal sidde i husarrest i sit sommerhus i de schweiziske alper iført en elektronisk fodlænke, indtil myndighederne beslutter, om han skal udleveres til USA.

Selv om myndighederne stadig mener, at der er en risiko for, at instruktøren kan flygte, valgte domstolen at tage hensyn til hans alder, ægteskab og faderskab til to mindreårige børn.

Stadig eftersøgt af USA
Løsladelsen sker efter, at Polanski to gange har anmodet om løsladelse mod kaution.

”Det Føderale Straffetribunal har bedt os om at sætte Polanski på fri fod,” udtaler Folco Galli, talsmand for det schweiziske justitsministerium.

Løsladelsen mod kaution påvirker ikke den schweiziske regerings behandling af de amerikanske myndigheders anmodning om at få Polanski udleveret.

Statsadvokaten i Los Angeles County har ikke ønsket at kommentere den seneste udvikling i sagen.

Relevante artikler

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!