Nyhed
30. okt. 2015
Polanski undgår udlevering til USA
Roman Polanskis sex med en trettenårig pige i 1977 er aldrig blevet straffet, men heller ikke glemt, og dokumentaren Roman Polanski: Wanted and Desired fra 2008 skildrer den prekære sag i detaljer.
Foto | HBO Documentary Films

Polanski undgår udlevering til USA

Retten i Polen nægter at udlevere Roman Polanski til USA i forbindelse med sagen fra 1977, hvor han sexmisbrugte en trettenårig pige.

Af Esben Møller Hansen

Det er nu 38 år siden, at den polsk-franske instruktør Roman Polanski erklærede sig skyldig i at have haft sex med en trettenårig pige.

Hændelsen fandt sted i Los Angeles i 1977, da instruktøren skulle tage billeder af pigen Samantha Geimer. Polanski gav hende champagne og narko og havde sex med hende i en jacuzzi.

82-årige Polanski har på det seneste opholdt sig i Polen for at skyde en ny film, og det har været rygter om, at han med stor sandsynlighed ville blive udleveret til USA.

Men alt tyder nu på, at det ikke kommer til at ske, oplyser den britiske avis The Guardian.

Stak af fra USA
Dommeren Dariusz Mazur har i dag udstedt dommen om, at Polanski ikke skal udleveres til USA fra byretten i Krakow. Begrundelsen er, at en udlevering vil krænke instruktørens menneskerettigheder.

Polanski var tidligere på året i retten i Polen for at vidne i sagen, der har stået på lige siden, instruktøren forlod USA efter at have siddet i fængsel i 42 dage i 1978.

Så sent som i 2009 blev han anholdt i Schweiz på en amerikansk arrestordre og placeret i husarrest, men han blev frigivet af de schweiziske myndigheder i 2010.

Sagen har på mange måder formet både Polanski og hans offer Samantha Geimers liv. Hun skrev i 2013 en erindringsbog med den sigende titel The Girl: A Life In the Shadow of Roman Polanski.

Ikke hævet over loven
Beslutningen om ikke at udlevere Polanski til USA er dog ikke bindende, da de amerikanske anklagere har mulighed for at appellere sagen.

Hvis den mulige appel giver medhold til anklageren, vil det være op til den polske justitsminister at træffe det endelige valg om, hvorvidt Polanski skal udleveres til USA.

Formanden for det nyvalgte polske regeringsparti PiS har udtalt, at Polanski ikke er hævet over loven, fordi han er en mesterlig kunstner.

Relevante artikler

Biografanmeldelse
06. maj 2014
Venus i pels

Venus i pels

Top 5
05. maj 2014
Fem bizarre facts om Roman Polanski

Fem bizarre facts om Roman Polanski

Nyhed
28. juli 2013
Polanskis offer skriver bog

Polanskis offer skriver bog

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!