Popstjerne kaster sig frygtløst over filmkunsten

Dansende og med lukkede øjne drømmer en ung kvinde sig væk til et andet sted. Hun åbner øjnene til områdets seje slæng, der midt i håndboldhallen kigger på hende, som var hun fra en anden planet.

Joey Moe er kendt som popstjerne med numre som Dobbeltslag, Million og Yo-Yo. Han modtog platin for sidstnævnte, der har solgt mere end 40.000 eksemplarer.

De sidste par år har han kastet sin kærlighed på filmbranchen og er aktuel med kortfilmen Mælkebøttebørn, der var udtaget til filmfestivalen i Odense.

Det er andet år i træk på Odense for Joey Moe, der sidste år var på programmet med Fugleflugt.

Mælkebøttebørn er en flydende og poetisk fortælling, der fletter fire unge menneskers historier om en opvækst uden for flokken sammen. Fortællingen knytter an til Joey Moes egen opvækst i Sundby på Amager.

”Jeg dansede og sang meget, da jeg gik i skole. Det var ikke det sejeste i min omgangskreds. De så mig som anderledes,” siger 37-årige Joey Moe.

”I dag føler jeg, at det bliver påskønnet på blokken, hvis man rapper eller danser. Men dengang blev man bare kaldt øgenavne og fik nogle flade.”

Uden for rampelyset
Joey Moe slog som musiker igennem på pladeselskabet Nexus Music, der også står bag navne som Nik & Jay og Burhan G.

Men nu vil Joey Moe være filmskaber.

”Film har altid haft en stor betydning for mig. I mange år blev min skabertrang ført ud i musikken. Det er nu suppleret med filmens verden, og jeg kaster mig frygtløs ud i det,” fortæller instruktøren.

”Det er ligesom folk, der gerne vil begynde at male, men deres staffeli ligger gemt et sted i kælderen. Sådan har jeg haft det længe med film.”

Han havde lavet en enkelt kortfilm, som i 2021fik ham ind på filmuddannelsen Super8 i Aarhus.

”Det er det helt rigtige sted for mig. Vi planlægger selv undervisningen, og jeg får en masse legekammerater at lave film med,” siger Joey Moe.

For ham er filmmediet en mulighed for at udtrykke sig på en anden måde end gennem musikken.

”Jeg har stået helt fremme i rampelyset i mange år. I mine film kan jeg gå ind i mig selv og komme ud med mine fortællinger, uden jeg selv skal være i fokus,” siger Joey Moe.

”Som musiker sælger du selv musikken. Med film kan jeg nu nyde at se skuespillerne skinne på den røde løber, mens jeg sætter mig ned i hjørnet og skriver. Det har jeg det godt med.”

G-streng i skolen
En mand gør op med sin voldelige fortid foran spejlet, mens en anden er bange for at sige fra midt i røveriet af den lokale kiosk.

Mælkebøttebørn skiller sig ud fra andre mere barske portrætter af belastede boligområder.

”Det er ikke graffiti, våben og coke, som man kender det fra Underverden og Pusher. Jeg vil vise en poetisk side af ghettoen,” fortæller Joey Moe.

”Det er almindelige mennesker, der ønsker at skabe, men det får dem til at stikke ud fra flokken. Som mælkebøtter op af asfalten.”

Gennem de fire forskellige historier fortæller Joey Moe historien om sin egen opvækst.

”Jeg eksperimenterede meget med min identitet. Jeg gik engang klædt i min mors tøj, farvede mit hår lilla og en dag tog jeg i skole i g-streng. Det blev jeg drillet for, men efter skolen kom jeg hjem og fik kærlighed og rum til at være mig selv,” fortæller Joey Moe om sin danske far og hawaiianske mor.

”Jeg er enormt stædig og har tunnelsyn. Så jeg lukkede de andre ude og blev ved. Jeg aner ikke, hvad jeg ellers havde lavet i dag, hvis ikke film og musik. Jeg har ikke ligefrem en stor palette af ting, jeg kan.”