Nyhed
20. maj 2021
Prinsesse Diana blev snydt til interview
Prinsesse Diana fortalte i 1995 åbenhjertigt om sit problematiske ægteskab i det engelske kongehus til journalisten Martin Bashir, men interviewet er siden blevet kritiseret. Foto | BBC

Prinsesse Diana blev snydt til interview

En ny rapport konkluderer, at journalisten bag sensationelt BBC-interview bedrog og pressede prinsessen ved at forfalske bankdokumenter.

Af Nicki Bruun

BBC-interviewet med Prinsesse Diana fra 1995 – to år før hendes pludselige og tragiske død – skabte store overskrifter.

Her fortalte hun åbent om sin egen affære, og at der havde været tre mennesker i hendes ægteskab med Prins Charles. Den tredje var Charles’ senere hustru Camilla Parker-Bowles.

Mere end 25 år efter skaber interviewet stadig høj bølgegang.

I en ny rapport er det netop blevet fastslået, at den britiske statskanal BBC svigtede sit ansvar, da man lavede interviewet med prinsessen.

Britiske medier som BBC selv og avisen The Guardian citerer rapporten for at skrive, at journalisten bag interviewet, Martin Bashir, bedrog og pressede Diana, der inden sit royale ægteskab hed Diana Frances Spencer.

Bashir forfalskede bankdokumenter for at overbevise Dianas bror Charles Spencer om, at familien ville blive betalt for oplysninger.

Rapporten er kulmination på en uafhængig undersøgelse foretaget af den tidligere højesteretsdommer John Dyson.

Ændrede Michael Jacksons liv
Martin Bashir blev verdenskendt som journalist takket være det sensationelle interview med Prinsesse Diana.

I 2003 fik han et andet opsigtsvækkende interview med en problemfyldt stjerne. Hans dokumentar om Michael Jackson skildrede popkongens forhold til sine egne børn og stillede spørgsmål om hans angivelige misbrug af andre børn.

Programmet kom til at spøge resten af Michael Jacksons liv. Han blev efter sin død beskyldt for overgreb i dokumentaren Leaving Neverland fra 2019.

Martin Bashir stoppede i sidste uge på BBC med dårligt helbred som begrundelse. Han undskylder at have forfalsket bankdokumenterne, men fastholder, at prinsessen ville lave interviewet.

Det samme gør BBC, der dog undskylder for måden, som interviewet blev til på.

”Selv om rapporten konstaterer, at Diana var opsat på at lave et interview med BBC, står det klart, at processen med at sikre interviewet kom til kort i forhold til, hvad seerne kan forvente. Det er vi meget kede af,” udtaler nuværende generaldirektør for BBC, Tim Davie.

Relevante artikler

Biografanmeldelse
25. sep. 2013
Diana

Diana

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!