Publikum svigter danske kvalitetsfilm

Succes kan gøres op på flere måder, men et kriterium er antal solgte billetter målt i forhold til det støttebeløb, der er givet fra Det Danske Filminstitut.

Hvor mange danskere får vi i biografen, og hvad koster hver billet i offentlig støtte?

I en omfattende undersøgelse, som brancheforeningen Danske Biografer netop har offentliggjort som pdf på sin hjemmeside, kan man se, hvordan danske film har klaret sig igennem de seneste ti år.

Man kan også studere, hvor godt de enkelte instruktører, produktionsselskaber og filmkonsulenter har klaret sig ved billetlugerne.

Kvalitetsfilmen i krise
På den kommercielle 60/40-ordning har Det Danske Filminstitut i gennemsnit betalt 31 kroner i støtte pr. dansk biografgæst i perioden 2002-2011.

Beløbet er over dobbelt så stort, når man ser på den kunstneriske konsulentordning, hvor hver biografgæst i gennemsnit har fået 66 kroner i støtte.

Og hvor støttebeløbet har været relativt konstant på 60/40-ordningen, er det steget markant på konsulentordningen, fra 51,84 kroner i 2005 til 131,94 kroner i 2009 (de endelige tal for de fleste af de film, der blev støttet i 2010 og 2011, forlægger ikke endnu).

Undersøgelsen dokumenterer dermed, at den danske kvalitetsfilm har svært ved at trække publikum i biografen.

Kongen ved billetlugen
Mikkel Nørgaard er ubestridt den instruktør, der har fået mest ud af støtten. Hans Klovn har blot fået 7,35 i støtte pr. solgt biografbillet. På de næste pladser følger Rasmus Heide (Alle for én) med 8,15, Stefan Fjeldmark (Terkel i knibe) med 8,59 og Claus Bjerre (Far til fire-filmene) med 16,40.

Produktive instruktører som Susanne Bier, Nikolaj Arcel og Ole Christian Madsen har også gjort det godt.

Dårligst er det gået Rune Schjøtt, hvis ungdomsfilm Skyskraber fik ikke mindre end 3.949,91 kroner i støtte pr. biografgæst. På de næste pladser følger Birgitte Stærmose (Værelse 304) med 3.402,98, Martin Strange-Hansen (Den rette ånd) med 2.392,21 og Henning Carlsen (Springet) med 1.833,25.

Fridthjof Film, ASA Film Produktion og A. Film er nogle af de selskaber, der har klaret sig bedst. I den anden ende af skalaen kan man finde Linda Wendels Baby Film, Christoffer Boes Alphaville og Henning Carlsens Dagmar Film Produktion.

Mest rundhåndede konsulent
Konsulenterne på Det Danske Filminstitut bliver også målt og vejet i Danske Biografers undersøgelse.

Her er der en gedigen overraskelse, idet den ofte udskældte Morten Grundwald er den konsulent, der har støttet de mest populære film. Han har kun sendt 46,71 kroner efter hver biografgænger. På de næste pladser følger Nikolaj Scherfig med 60,64 og Lena Hansson Varhegyi med 62,42.

Den konsulent, der har gjort det dårligst ved billetlugerne, er Kasper Leick. Han har betalt 223 kroner pr. biografgæst. Molly Malene Stensgaard er den mest rundhåndede med et gennemsnitligt støttebeløb på 294.463 kroner til hvert projekt, både de realiserede og de urealiserede.

Bille August på tvivlsom førsteplads
Der gives en del manus- og udviklingsstøtte til projekter, som ikke bliver realiseret.

Det er en del af systemet, at støtte i de indledende faser skal bruges til at afprøve, om projektet kan bære. Men det er nok næppe en kategori, nogen instruktør efterstræber at stryge til tops i.

Bille August kommer her ikke overraskende ind på førstepladsen. Han har fået 1.728.947 kroner i støtte til seks projekter, som endnu ikke har fundet vej til lærredet.

Lige efter følger Christina Rosendahl, der har fået 1.715.000 kroner til tre ikke-realiserede projekter. Hans Fabian Wullenweber snupper tredjepladsen med 1.243.933 kroner til seks projekter, som endnu ikke er blevet til noget.

Se undersøgelsen og læse kommentarerne fra Danske Biografers formand, Kim Pedersen, her.