Nyhed
05. jan. 2014
Publikum svigter Nymphomaniac
Rygterne om eksplicit sex har ikke trukket mange husarer ind i biografen til Triers Nymphomaniac, hvor den unge Stacy Martin på billedet giver den gas som studine med sex på hjernen. Foto | Christian Geisnæs

Publikum svigter Nymphomaniac

Kun lidt over 13.000 danskere købte i de første otte dage billet til Nymphomaniac. Filmens længde og de studerendes juleferie får skylden.

Af Marie Andersen og Claus Christensen

Trods en storstilet, innovativ pr-kampagne og flotte anmeldelser er billetsalget til Nymphomaniac kommet dårligt fra start.

Kun 13.437 billetter har Lars von Triers med spænding ventede film solgt på de første otte dage siden premieren første juledag. Et tidligt drømmescenarie lød ellers, ifølge Ekkos oplysninger, på 150.000 tilskuere. Alligevel er distributøren Nordisk Film ikke skuffet.

”Jeg synes, at det er et okay resultat,” siger Jan Lehman, der er direktør for Nordisk Film Biografdistribution.

”Vi har hele tiden været klar over, at det er en film, der alene på grund af sin længde kræver en beslutning. Man skal reelt set afsætte fem timer inklusive pausen og reklamefilmen,” fortsætter han.

Tilfredse med 25.000
Lars von Triers to forrige film, Antichrist (2009) og Melancholia (2011), solgte henholdsvis 82.634 og 60.156 billetter. Men det niveau når Nymphomaniac næppe.

”40.000 – så vil vi være rigtig glade. 25.000 – så er vi tilfredse,” siger Jan Lehmann, der ikke tør sige, om det ville have været klogere at udsende de to dele af filmen forskudt, som det sker i flere andre lande.

– Men kan det ikke også have forvirret publikum, at man har valgt at give producentens udgave premiere frem for instruktørens?

”Officielt eksisterer der jo ikke andet end den her version. Men folk ved jo efterhånden, at Trier har en version, han går og lægger sidste hånd på. Så det kan da godt være, at der er nogle, der tænker, at de vil vente med at se Triers egen version.”

Overraskende nedjustering
Kim Pedersen, der er formand for Danske Biografer og blogger på Ekkos hjemmeside, er overrasket over Nordisk Films udmelding.

”Det er en skam og egentlig også overraskende, at Jan Lehmann nu nedjusterer. Ud fra et biograf-synspunkt er 25.000 søreme ikke tilfredsstillende,” siger Kim Pedersen.

Han erkender dog samtidig, at hans eget bud på 200.000 tilskuere i Berlingske var et vildskud.

Problematisk premieredato
”Der var en buzz og en interesse omkring filmen, som gjorde, at den godt kunne være blevet set af 200.000 danskere. Men nu har jeg lært at være lidt mere forsigtig i fremtiden,” siger han med et smil.

Kim Pedersen mener, at noget af det skuffende salg kan forklares med premieredatoen første juledag.

”Studerende rejser hjem i julen. Jeg tror, at der er en stor gruppe af studerende på højere læreanstalter, som gerne vil se filmen, men som har befundet sig i små byer rundt omkring i Danmark.”

”Derfor skal vi vente med at fælde den endelige dom over salget.”

Relevante artikler

Biografanmeldelse
27. dec. 2013
Nymphomaniac

Nymphomaniac

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!