Filmprofessor: ”Q-bøger er bedre end filmene”
Flaskepost fra P har passeret 500.000 solgte billetter, men filmprofessor Torben Grodal er ikke imponeret: ”Q-filmatiseringerne erstatter empati med overfladisk action og forvandler Carl Mørck til en tudekiks.”
Filmatiseringen af Flaskepost fra P er en bragende publikumssucces.
Den har netop passeret 500.000 solgte billetter, og dermed tegner den til at blive årets mest sete danske film. Det samme var i øvrigt tilfældet med forgængerne, Kvinder i buret og Fasandræberne, der solgte 724.509 og 764.002 i henholdsvis 2013 og 2014.
Men trods publikumssuccesen mener filmprofessoren Torben Grodal ikke, at filmene lever op til Jussi Adler-Olsens bøger. Filmene har nemlig ikke formået at realisere bøgernes thriller-elementer.
”Vi kan ikke se ind i ofrenes hjerner og kroppe. Vi ser dem udefra, og filmversionerne ofrer ikke den tid på at følge ofrene, der er nødvendig for at skabe stærk empati,” skriver Torben Grodal i det aktuelle nummer af Ekko.
Bøgerne formår ifølge filmprofessoren at skabe identifikation med ofrene, hvor filmene fokuserer på at fortælle en action-fyldt detektivhistorie.
”I filmen Flaskepost fra P erstattes morens fortvivlede biljagt efter toget tværs gennem Danmark med en forbryderjagt american style, endda med helikopterhjælp. Det er sikkert for at bruge helikopterens dejlige potentiale som lydeffekt, men det betyder, at rædslen og fortvivlelsen hos moren er væk til fordel for overfladisk action.”
Tudekiksen Kaas
Hovedkarakteren Carl Mørck er også markant anderledes skildret i filmversionen af Flaskepost fra P. I bogen er Mørck langt mere viljestærk og selvsikker, og han har et hedt erotisk forhold til sin kvindelige psykoterapeut.
Han påpeger også, at filmene kan være svære at forstå uden kendskab til bøgerne.
”Skurken i Flaskepost fra P skildres i filmen så fragmentarisk, at forholdet til hans kone er uforståeligt, og hele den socialiseringsmæssige baggrund for hans psykopati bliver udeladt.”
Evig gentagelse
Torben Grodal har også gode ting at sige om filmene. Han roser blandt andet serien for at byde på særdeles smukke illustrationer.
”Der er mange smukke optagelser, for eksempel af et Griffenholm, der er som taget ud af en Harry Potter-film. Eller landlige optagelser af guldglødende rapsmarker og isolerede landhuse i Flaskepost fra P.”
Både bøger og film kritiserer han dog for at være ekstremt klichépræget, da de har samme opbygning som flere andre, kendte krimier.
”På den måde ligner de skingre krimiuniverser alligevel den grå leverpostejshverdag, som også dømmer os til evig gentagelse.”
Hele Torben Grodals artikel, hvor han også analyserer krimigenrens fascinationskraft, kan læses i Ekko #70.
