Nyhed
07. dec. 2017
Tarantinos sidste film kan blive Star Trek
Quentin Tarantino hoppede selv foran kameraet i sin syvende film, Django Unchained. Nu skulle han overveje at skifte genre til sci-fi med en ny Star Trek-film. Foto | Andrew Cooper

Tarantinos sidste film kan blive Star Trek

Quentin Tarantino overvejer at lave en Star Trek-film sammen med instruktør og producer J. J. Abrams.

Af David Madsen

Genrenørden Quentin Tarantino er kendt for sine originale film, der er inspireret af gamle spaghetti-westerns og samurai-film.

Men måske vil han med sin tiende spillefilm kaste sig over science fiction-genren. Instruktøren har ifølge branchemediet Deadline kontakt til produktionsselskabet Paramount om at lave en Star Trek-film.

Instruktøren skulle også have drøftet idéen med J. J. Abrams, der succesfuldt rebootede filmserien i 2009 med Star Trek og i øjeblikket står til at instruere Star Wars: Episode IX. Skulle Tarantinos idé tiltale producenterne, vil J. J. Abrams producere filmen, mens Tarantino selv vil instruere.

Tarantinos Jackie Brown er den eneste af hans film, som er baseret på et andet værk, nemlig Elmore Leonards roman Rum Punch.

To film tilbage
Det ville altså være meget usædvanligt for instruktøren at kaste sig ud i at lave en film baseret på så stor en franchise som Star Trek.

Og det kan blive hans sidste film. Det har nemlig længe været kendt, at instruktøren agter at stoppe efter sin tiende film.

”Hvis jeg kun har to film tilbage i mig, så betyder det, at de film hellere må blive gode, og at jeg får sagt alt, hvad jeg vil i dem. Jeg kan godt lide det fokus, som det giver,” udtalte han i et interview ved Jimmy Kimmel Live før premieren på The Hateful Eight.

Hans niende film har endnu ikke en titel og er centreret omkring filmindustrien i Los Angeles i 1969.

Den vil løst omhandle det notoriske mord på Roman Polanskis unge kone Sharon Tate, som Charles Mansons kult begik.

Det er rygtedes, at Margot Robbie skal spille Sharon Tate, mens store skuespillere som Brad Pitt, Tom Cruise og Leonardo DiCaprio har været på tale som filmens hovedrolleindehavere, men ingen navne er blevet bekræftet.

Filmen vil få verdenspremiere 9. august 2019 på 50-årsdagen for Sharon Tates mord.

Relevante artikler

Biografanmeldelse
05. jan. 2016
The Hateful Eight

The Hateful Eight

Nyhed
24. dec. 2015
Tarantino stopper efter ti film

Tarantino stopper efter ti film

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!