Refn hitter ved billetlugerne i USA
”Fra at være udpeget som en egenrådig frø i den danske filmbranche blev han på årets Cannes-festival forvandlet til en ægte filmprins,” skriver Nikolaj Scherfig i sit portræt af Nicolas Winding Refn i Ekko #54.
På verdens vigtigste festival vandt han nemlig prisen for Bedste instruktion, og på den røde løber blev succesen beseglet med et kys fra den canadiske stjerne Ryan Gosling, som spiller hovedrollen i Drive.
Og nu kan den danske instruktør ikke bare kan bryste sig af sydfransk festivalhæder og kritikerroser. Drive går også rent ind hos publikum i USA.
I fredags havde filmen premiere i de amerikanske biografer, og i åbningsweekenden placerede den sig som den tredje mest sælgende film.
Respekt for filmhåndværket
Refns lavbudget-film blev kun overgået af Steven Soderberghs pandemi-thriller Contagion og genudgivelsen af Disneys Løvernes konge i 3D.
Og de amerikanske anmeldere er — med enkelte undtagelser — også glade for Drive, hvor Ryan Gosling spiller den fåmælte Driver, der om dagen laver bilstunts i Hollywood, mens han om natten agerer flugtbilist i Los Angeles kriminelle underverden.
”Filmen føles langt mere virkelig end det sædvanlige action-krimi-forfølgelse-sammenbryg, vi er blevet så trætte af. Her er en film med respekt for manuskriptskrivning, skuespil og håndværk. Den respekterer den vidende biografgænger,” skriver Roger Ebert, der regnes for en af verdens bedste anmeldere. Han kvitterer med 3,5 stjerner ud af fire mulige.
Omtumlet rejse
Dermed må Nicolas Winding Refns rejse mod det internationale gennembrud siges at være fuldbyrdet — en mildt sagt omtumlet rejse.
Debuten Pusher (1996) gjorde ham til dansk films store gangstersorte håb, mens den internationale Fear X (2003) kastede hans selskab Jang Go Star ned i en økonomisk afgrund. Og efter Pusher II og 3 kom han ikke til fode igen, men endte i en personlig milliongæld og med et forbud mod igen egenhændigt at søge danske støttekroner.
Men i England blev han hyret til at lave voldsvarietéen Bronson om landets mest berygtede straffefange, og det blev afsættet for den optur, der kulminerede i Cannes i maj.
Film til genredrengene
Instruktørens tidligere konsulent, Nikolaj Scherfig, husker rygtet om Refn helt tilbage fra hans barndom, hvor han voksede op i New York med sin mor, fotografen Vibeke Winding, og sin stedfar.
”Folk, der besøgte familien i 1980’erne, kom tilbage og fortalte om den her mærkelige dreng, der iført høretelefoner sad alene foran tv-apparatet og så kabel-film dagen lang uden at kommunikere med omgivelserne. Der er ingen tvivl om, at Refns instinktive forståelse for og kærlighed til genrefilmen stammer herfra,” skriver Scherfig i Ekko.
Nicolas Winding Refns film handler — ifølge Nikolaj Scherfig — om Refn selv. De er lavet til drengen, der ligesom ham selv er fan af splatterfilm, og den gode smag er hans værste fjende.
”Det kan godt være, han laver selvterapeutiske film om den maskuline eksistens’ store spørgsmål, men han nægter at lave film, der stilfærdigt giver stof til eftertanke. Nicolas Winding Refn vil chokere med grænseoverskridende scener, der river øjnene ud af hullerne, får hattedamerne til at forlade biografen og genredrengene til at juble af frydefuld væmmelse.”
