Nyhed
03. okt. 2019
Regeringen kommer aviser til undsætning
Joy Mogensen har siden sin tiltrædelse som kulturminister haft travlt med at omgøre nogle af de tiltag, som den tidligere regering besluttede i sidste års medieaftale. Foto | Kristian Brasen

Regeringen kommer aviser til undsætning

Med støttetildeling og indførsel af nulmoms til digitale nyhedsmedier vil den nye regering hjælpe landsdækkende dagblade, mens situationen er uafklaret for nichemedier.

Af Nicki Bruun

Folketinget åbnede traditionen tro i tirsdags, hvor politikere var tilbage på tinge og klar til at debattere landets fremtid.

Der er dog blevet arbejdet hårdt i kulissen af både politikere og embedsmænd. I hvert fald udgav Finansministeriet i går et forslag til finansloven for 2020 på intet mindre end 3.600 sider!

I den del af teksten, der omhandler finansieringen i Kulturministeriet, fremgår det, at den nye regering ruller nogle af de tiltag tilbage, som den forrige regering med støttepartiet Dansk Folkeparti ellers havde sat i søen med medieaftalen fra sidste år.

Den planlagte besparelse på mediestøtten er til dels trukket tilbage, så der med de nu 392,4 millioner kroner kun er tale om to millioner mindre end i år. De penge skal blandt andet bruges til at bevare støtteloftet på 17,5 millioner til landsdækkende dagblade, som ellers var blevet sat ned til elleve millioner.

”Vi har besluttet ekstraordinært at bevare den økonomiske ramme for mediestøtten i 2020, indtil vi kan forhandle en nye medieaftale på plads. Det betyder, at vi styrker dagbladene i 2020, da de ud over gevinsterne fra nulmomsen kan se frem til en uændret økonomisk mediestøtteramme,” udtaler Joy Mogensen til MediaWatch, hvor hun henviser til nulmomsaftalen, som trådte i kraft 1. juli.

”Vi holder med dette finanslovsforslag hånden under de mindre dagblade, som stod til at blive særligt hårdt ramt af, at den tidligere regering ikke fik gennemført de ændringer, de havde lagt op til på mediestøtteområdet.”

Uafklaret fremtid
Den nye medieaftale bliver efter planerne først forhandlet på plads til næste år, oplyser Kulturministeriet til Filmmagasinet Ekko.

Dermed er situationen stadig uafklaret i forhold til mange af de andre punkter, som var en del af sidste års smalle medieaftale.

Det gælder eksempelvis støtten til såkaldte nichemedier, der ifølge et lækket notat udarbejdet af Kulturministeriets embedsmænd tæller Computerworld, Forbrugerrådet Tænk og Filmmagasinet Ekko.

I sidste års medieaftale stod der, at støttekravene skulle skærpes, så et medie skal ”rette sig mod en bred kreds af brugere” og at ”det redaktionelle indhold skal omhandle en flerhed af emneområder med en vis ligelighed i behandlingen”.

Hvordan det punkt vil blive behandlet i en kommende medieaftale står derfor hen i det uvisse. Men det er værd at bemærke, at den pulje på 25 millioner kroner til ugeaviser, som blev oprettet i den seneste medieaftale, ikke er blevet til noget.

De penge er derfor gået til hovedpuljen og har været med til at finansiere opretholdensen af det nuværende niveau for mediestøtte.

Relevante artikler

Nyhed
12. aug. 2019
Kulturen venter på finanserne

Kulturen venter på finanserne

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

En stjerne fødes i nyt Ekko
Nyhed
30. aug. 2018

En stjerne fødes i nyt Ekko

Da min kornmark blev Halmtorvet
sommerserie
23. aug. 2020

Da min kornmark blev Halmtorvet

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!