Nyhed
20. juni 2018
René Fredensborg fyret på Radio24syv
René Fredensborg har siden 2016 haft debatprogrammet René linjer hos Radio24syv, men nu er værten ude af kanalen med øjeblikkelig virkning. Foto | Klaus Vedfelt

René Fredensborg fyret på Radio24syv

Den kendte radiovært har i dag måttet forlade radiostationen, men direktøren vil ikke oplyse årsagen.

Af Claus Christensen

En af Radio24syvs mest profilerede værter, René Fredensborg, er blevet fyret. Det fortæller radiostationens administrerende direktør, Jørgen Ramskov, til BT.

”René Fredensborg er dags dato fratrådt på Radio24Syv. Vi kigger nu efter en afløser til hans programmer, og derudover har jeg ikke yderligere kommentarer,” siger en fåmælt Jørgen Ramskov til avisen.

René Fredensborg har været med i Radio24syv siden starten i 2010. Først var han vært på AK24syv, og siden fik han sit eget program René linjer samt Forældreintra, som han delte sammen med Kirstine Vinderskov.

Fredensborg er også kendt som mangeårig skribent for Ekko. I det seneste nummer undersøger han den jyske filmfejde i Der er ingen ende på Vejle, men mange vil nok især huske 2011-artiklen Frygt og lede i Avedøre og omegn, hvor han berettede om indspisthed i filmbranchen og om, hvordan han under et vildt filmseminar tog coke med filmkonsulenten.

Før Radio24syv var René Fredensborg ansat som journalist på den hedengangne Nyhedsavisen. Her kom han i 2007 i vælten, da han i en reportage fra rydningen af Ungdomshuset skrev, at han havde kastet med en brosten. Han blev bortvist af chefredaktøren, men siden taget til nåde igen.

Jørgen Ramskov oplyser ikke om årsagen til afskedigelsen. Vi har været i kontakt med René Fredensborg, der ikke ønsker at kommentere sagen.

Relevante artikler

Nyhed
04. maj 2018
Stjerneskud og seriemord i nyt Ekko

Stjerneskud og seriemord i nyt Ekko

Essay
14. juni 2011
Frygt og lede i Avedøre og omegn

Frygt og lede i Avedøre og omegn

Nyhed
14. feb. 2011
Aflever pengene tilbage, Fredensborg!

Aflever pengene tilbage, Fredensborg!

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!