Nyhed
22. juni 2018
Berlingske fyrer Fredensborg som skribent
René Fredensborg er blandt andet kendt for sine gonzojournalistiske artikler for Filmmagasinet Ekko, men nu er han blevet fyret både som vært hos Radio24syv og klummeskribent hos Berlingske. Foto | uoplyst

Berlingske fyrer Fredensborg som skribent

Den afskedigede vært på Radio24syv mister nu også sin ugentlige klumme i Berlingske, der ligesom radiostationen hører under Berlingske Media.

Af Claus Christensen

René Fredensborg blev forleden med øjeblikkelig virkning fyret på Radio24syv, hvor han siden starten i 2010 har været en af radiostationens mest profilerede og populære værter.

Nu erfarer Filmmagasinet Ekko, at René Fredensborg også er blevet afskediget som skribent hos avisen Berlingske. Her havde han en ugentlig klumme.

”Jeg kan bekræfte, at René Fredensborg ikke længere skriver klummer for Berlingske og har ikke yderligere kommentarer,” oplyser kulturredaktør Anne Sophia Hermansen i en mail til Ekko.

Ordlyden var nogenlunde den samme, da en fåmælt Jørgen Ramskov, direktør for Radio24syv, i onsdags meddelte, at René Fredensborg ikke længere var en del af radiostationen.

”René Fredensborg er dags dato fratrådt på Radio24Syv. Vi kigger nu efter en afløser til hans programmer, og derudover har jeg ikke yderligere kommentarer,” sagde Jørgen Ramskov til B.T.

Ufrivillig narkokurer
Både Radio24syv og Berlingske hører under Berlingske Media.

Det samme gør B.T., der onsdag aften kunne afsløre historien bag fyringen. Avisen skriver, at Fredensborg blev fyret, fordi han smuglede euforiserende stoffer til Folkemødet på Bornholm i en af radiostationens autocampere.

Da han selv rejste med fly, blev en eller flere af Radio24syvs medarbejdere, der kørte bilen fra København over Sverige til Bornholm, ufrivillig narkokurer. Selv om der ifølge Ekkos oplysninger var tale om en lille mængde placeret i en ølkasse i autocamperens køleskab, kunne transporten have ført til bøde eller fængsel i Sverige.

Det var en morsom vandrehistorie under Folkemødet, men da en Radio24syv-medarbejder gik til radiostationens direktør, fik piben en anden lyd.

Gonzojournalistik
René Fredensborg ønsker hverken at udtale sig om sagen eller fyringen fra Berlingske.

Han har i ti år været tilknyttet Filmmagasinet Ekko, hvor han både har lavet traditionelle interviews og gonzoagtige reportager med sig selv i kontroversielle situationer.

I 2008 skildrede han en såkaldt ludertur til optagelserne af Nicolas Winding Refns Valhalla Rising, og tre år senere gik han i kødet på indspistheden i filmbranchen. Beskrivelsen af et seminar, hvor han tog kokain med Filminstituttets konsulent, mundede ud i, at konsulenten blev afskediget.

Relevante artikler

Essay
14. juni 2011
Frygt og lede i Avedøre og omegn

Frygt og lede i Avedøre og omegn

Essay
21. dec. 2008
Filmluder for en dag

Filmluder for en dag

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!