Røb plottet!

Herfra skal der kun lyde en varm tak til Lars Bukdahl, fordi han i sin omstridte anmeldelse af Kandidaten har orienteret os om filmens plot.

Så behøver jeg da ikke at have min støttepædagog med i biffen den aften.

Hele mit liv har jeg bestræbt mig på at kende en films handling, før jeg ser den, så jeg ikke skal distraheres af den slags ligegyldigheder.

Alt det væsentlige
Så kan man da koncentrere sig om det væsentlige, som er alle detaljerne:

Kvindens pludseligt åbne blik, kameraets perfekte timing på tværs af personernes bevægelse, en hidtil uset billedkomposition, barnets eller dyrets ubevidste genialitet, hovedpersonens pludselige ensomhed i muntert selskab, sprogets forvandling til musik og musikkens forsøg på at lade som ingenting, når der sker noget afgørende.

Hvis jeg ikke har kunnet læse mig til plottet på forhånd, har jeg altid en støttepædagog med i biffen, så jeg bagefter kan få et handlingsreferat, herunder også få oplyst, hvem morderen er. Det har jeg tit problemer med, for det kan jo være så mange, og alle har deres grunde, som Jean Renoir sagde.

Han gjorde i øvrigt også opmærksom på, at der kun findes tre forskellige handlinger, resten er variationer. 

Hitchcocks princip
Bortset fra Psycho, var det også Hitchcocks princip, at vi på forhånd skulle vide, hvem morderen er, for så man kunne koncentrere sig om det væsentligste. Det blev hans producenter tit sure over, for de syntes da, at spændingen først skulle udløses til sidst, når vi får at vide, hvem der er morderen.

Nej, sagde Hitchcock. Når vi på forhånd ved, hvem morderen er, så bliver det først for alvor spændende.

Det gælder i øvrigt også Psycho: den er langt bedre anden gang, for så behøver man netop ikke tænke over, om det er Norman Bates eller hans mor, men kan nyde filmen.

Rene plotfilm er dårlige
I den gode film er plottet et påskud for at fortælle om alt muligt andet, i den dårlige film findes der kun plottet.

Så derfor, kære anmeldere, hold op med at fungere som filmudlejernes forlængede arm, indled hver anmeldelse med at referere plottet, så vi kan få det overstået. Det væsentlige kan alligevel aldrig refereres ihjel, fordi det kun kan fortælles i filmens eget sprog.