Nyhed
30. okt. 2012
Romney forvandler USA til zombieland

Slutbilledet på Joss Whedons tvetydige valgreklame indikerer, at han næppe er Mitt Romneys største fan.

Foto | Joss Whedon

Romney forvandler USA til zombieland

Hvis Mitt Romney bliver præsident, kan amerikanerne godt forberede sig på en forestående zombie-apokalypse, hævder populær Hollywood-instruktør i valgreklame.

Af Jacob Ludvigsen

En støttekampagne for Mitt Romney? En opbakning til Barack Obama? Eller en meta-ironisk kommentar til de mange trivielle støttereklamer?

Forvirringen er total, efter Hollywood-instruktøren Joss Whedon har offentliggjort en to minutters reklame, hvor han kaster sig ind i den amerikanske valgkamp.

Reklamen er blevet et viralt hit, men de færreste kan gennemskue, hvor de har instruktøren, der blev kendt med tv-serien Buffy og efterfølgende er blevet en markant Hollywood-skikkelse med den populære, selvironiske blockbuster The Avengers

En anderledes kandidat
Og hvad er det så, Joss Whedon fremturer med i sin valgreklame? Det begynder helt almindeligt.

”Jeg var begejstret, da Barack Obama blev præsident for fire år siden, men det er en meget anderledes verden nu. Og Mitt Romney er en meget anderledes kandidat,” siger Whedon hen over opvasken i det, der ligner hans eget køkken.

Så fortsætter han med stenansigt og i helt uændret toneleje:

”Han (Romney, red.) er én, der beslutsomt og visionært kan skære igennem business as usual-politik og føre landet tilbage på sporet mod zombie-apokalypsen.” 

Den hurtige elite
Joss Whedon fremhæver derefter, hvordan Romney vil trække Obamas initiativer på blandt andet sundheds- og uddannelsesområdet tilbage.

Dette vil nemlig ”med garanti føre til fattigdom, arbejdsløshed, overbefolkning, sygdom, oprør – afgørende elementer i at skabe et mareridtsagtigt zombie-ødeland,” som han siger.

”Den ene procent vil ikke længere være de meget rige, men de meget hurtige. Alle der kan løbe, slås, lave sprængstof og ikke mindst dyrker parkour – dem kommer du til at ville være i nærheden af.” 

Hærgende horder
Joss Whedon viser også sit særlige forråd af dåsemad frem og tilstår, at han ikke kan spå om fremtiden – og derfor ikke ved, om zombierne vil være de lynhurtige af slagsen fra 28 dage senere eller de traditionelle, fodslæbende typer.

”Mitt er klar. Han er ikke bange til at stå ansigt til ansigt med de hærgende, desperate horder af undermennesker. Det er nemlig sådan, han ser de fattige i forvejen,” siger Joss Whedon skælmsk i reklamen, der slutter med et prægnant billede af en levende død Mitt Romney.

”He needs brains,” lyder undertitlen på billedet, hvilket måske indikerer, at instruktøren – som også manuskriptforfatter og en meget respekteret tegneserienørd – trods alt ikke er Romneys største fan.

Den 6. november bliver det afgjort, om Mitt Zomney eller Barack Zombama skal føre USA gennem de næste fire år som præsident.

Whedon On Romney

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Nypuritanisme
Forbrydelse og mediestraf
Tema
07. mar. 2008

Forbrydelse og mediestraf

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!