Nyhed
25. juni 2014
Rúnarsson starter optagelser i Island
Islandske Rúnar Rúnarsson følger op på succesdebuten Volcano med Sparrows, som går i optagelse i Island i næste måned. Foto | Nimbus Film

Rúnarsson starter optagelser i Island

Det islandske instruktørtalent Rúnar Rúnarsson tager hul på optagelserne til den dansk/islandske Sparrows i Island om få uger.

Af Jesper Olsen

Islændingen Rúnar Rúnarsson tager om få uger livtag med den svære opfølger.

I juli påbegynder den 37-årige instruktør optagelserne til sin længe ventede spillefilm nummer to, den dansk-islandske Sparrows.

Filmen produceres i et samarbejde mellem Nimbus Film, Nimbus Iceland, Pegasus Pictures og MP Film. Det er Rúnarssons første siden den roste debut Volcano, der var udtaget til sideserien Director’s Fortnight i Cannes i 2011.

Rúnarsson, der blev færdiguddannet fra Den Danske Filmskole i 2009, har også en Oscar-nominering fra 2006 på cv’et for kortfilmen Sidste gård.

Hans kortfilm Anna og Småfugle har begge været udtaget til Cannes og kan ses på Ekkos dvd #13, hvor Rúnarsson blev udråbt til ét af Nordens mest lovende instruktørtalenter. Anna kan også ses online på All Time Shortlist.

Sparrows er et poetisk drama, der handler om sekstenårige Ari, som må flytte hjem til sin far i barndomshjemmet ved Vestfjordene, da hans mor skal ud at rejse. Her konfronteres han både med sit problematiske forhold til sin far samt til sin fortid, ikke mindst den dragende pige Laura.

Sparrows er fortællingen om livets store skilleveje sat i dramatiske islandske omgivelser i en melankolsk fiskerlandsby. Det er en historie om den første kærlighed, om at blive voksen og om forholdet mellem far og søn,” lyder det i en pressemeddelelse.

Filmen er støttet med tre millioner kroner gennem Det Danske Filminstituts konsulentordning – samt af Det Islandske Filmcenter og Nordisk Film & TV Fond. Rúnarsson har selv skrevet filmen, mens han ligesom i Volcano har Sophia Olsson og Jacob Secher Schulsinger som henholdsvis fotograf og klipper. Mikkel Jersin producerer.

Relevante artikler

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!