Nyhed
10. okt. 2012
Saftig bestseller får kød og krop på lærredet
Bogcover til Fifty Shades of Grey, som sammen med de to efterfølgere har solgt 40 millioner eksemplarer på verdensplan. Foto | Vintage Books / Random House

Saftig bestseller får kød og krop på lærredet

Manuskriptforfatter bag Disney-film skal overraskende skrive filmudgaven E. L. James populære husmorporno-bestseller, Fifty Shades of Grey.

Af Anne-Sophie Thostrup

Snart behøver man ikke nøjes med at forestille sig de husmorpornografiske SM- sexscener i E. L. James’ bestseller Fifty Shades of Grey.

Filmatiseringen er nu kommet et skridt nærmere. Universal Studios og Focus Features, som ejer filmrettighederne til bogen, har nemlig hyret Kelly Marcel som manuskriptforfatter til projektet.

Det skriver Deadline.com.

Hjemmesiden kan også berette, at Kelly Marcel blev valgt på baggrund af sit forlæg til den kommende Disney-film Saving Mr. Banks med Tom Hanks og Colin Farrell, der fortæller historien bag en anden Disney-film, Mary Poppins.

”Kellys arbejde viser hendes ufejlbarlige forståelse for struktur og passionerede engagement i karakterernes følelser, humor og dybde, især i det hyldede manuskript til Saving Mr. Banks,” skriver filmselskaberne i en pressemeddelelse.

Gosling og Watson i spil
Det er endnu ikke fastlagt, hvem der skal spille de to hovedkarakterer i den hede kærlighedsaffære mellem den unge collegestuderede Anastasia Steele og den mystiske milliardær Christian Graymen. 

Ifølge en meningsmåling, som den amerikanske tv-vært Katie Couric lavede blandt sine seere, er favoritterne Ian Somerhalder (The Vampires Diaries, Lost) og Alexis Bledel (Gilmore Girls).

Senere er navne som Ryan Gosling og Alexander Skarsgård kommet i spil til den mandlige hovedrolle og Emma Stone og Harry Potter-stjernen Emma Watson til den kvindelige.

Solgt 40 millioner bøger
E. L. James har selv røbet, at hun har tre-fire bud til begge hovedroller, men hun har ikke indvilliget i at sætte navne på. 

Fifty Shades of Grey-bøgerne er blevet en kommerciel succes med ti millioner solgte eksemplarer på verdensplan, men har fået hårde anmeldelser.

Det vil dog næppe forhindre den kommende filmatisering i at blive en massiv succes, der vil skæppe godt i kassen hos Focus Features og Universal Studios.

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!