Nyhed
15. maj 2014
Scarlett Johansson sagsøger forfatter
I Luc Bessons kommende action-film Lucy spiller Scarlett Johansson en handlekraftig kvinde med superkræfter. Nu går hun på hævntogt i virkelighedens verden. Foto | Jessica Forde

Scarlett Johansson sagsøger forfatter

Fransk bestseller-bog om Scarlett Johanssons dobbeltgænger blev skrevet som en hyldest. Men stjernen trækker forfatteren i retten for at misbruge hendes navn.

Af Freya Bjørnlund

Forfatteren Grégoire Delacourt var ”målløs”, da han hørte, at Scarlett Johansson sagsøgte ham og hans forlag for 373.000 kroner. Han troede, at skuespilleren kontaktede ham for at mødes til en kop kaffe.

”Min bog er på en måde en kærlighedserklæring til hende,” udtaler han ifølge The Independent.

Delacourts roman La première chose qu’on regarde (dansk: Den første ting vi kigger på), som udkom i marts sidste år, er blevet en bestseller i Frankrig. Den handler om en model fra Nordfrankrig ved navn Janine Foucamprez, som ligner Johansson på en prik.

Mod forventning er det ikke en lykkelig omstændighed – kvinder bliver jaloux på hende, mænd ser hende som et sexobjekt, og hun ender med et dø i en bilulykke.

Men virkelighedens Scarlett Johansson opfatter langt fra bogen som en kompliment.

Indgreb i ytringsfriheden
Hun sagsøger forfatteren og forlaget JC Lattés for at invadere hendes privatliv og for ”svigagtig og ulovlig brug af hendes navn, berømmelse og image” med et kommercielt formål, skriver The Telegraph.

Ud over det store pengebeløb forlanger Johansson, at bogen ikke bliver oversat til andre sprog og ikke bliver filmatiseret.

Hendes advokat, Vincent Toledano, udtaler, at bogen indeholder ”ærekrænkende påstande om hendes privatliv”. Han afviser, at søgsmålet angriber forfatterens ytringsfrihed.

”Sådanne aktiviteter med et rent merkantilt formål har intet at gøre med kreativitet,” siger han.

Det er forfatteren og forlagets advokat, Anne Veil, langt fra enig i. Hun kalder anklagerne ”fuldstændig skandaløse” og fortsætter: ”Dette er en litterær, ikke en kommerciel tilgang. Grégory Delacourt er ikke en paparazzi-fotograf, han er en forfatter!”

Scarlett møder Ryan Gosling
Den første del af romanen følger en mekaniker, som ”ligner en bedre version af Ryan Gosling”. Han tror, at han møder Scarlett Johansson – indtil det afsløres, at hun blot er en look-alike.

”I resten af romanen kan ingen være i tvivl om, at den handler om Janine Foucamprez,” siger forlagets talsmand Emmanuelle Allibert. ”Vi har aldrig oplevet noget lignende. Det er især overraskende, fordi bogen slet ikke handler om Scarlett Johansson. Det er vanvittigt.”

Grégoire Delacourt er lige så forundret. Han mener ikke, at Johansson overhovedet kan have læst bogen. Den er nemlig endnu ikke oversat til engelsk.

”Hvis en forfatter ikke længere må nævne tingene omkring os, et øl-mærke, et monument, en skuespiller … så bliver det kompliceret at producere fiktion,” siger han ifølge The Telegraph.

Han omtaler søgsmålet som ”et underligt paradoks – men et meget amerikansk et af slagsen”.

Relevante artikler

Nyhed
17. mar. 2014
Scarlett forsvarer Woody Allen

Scarlett forsvarer Woody Allen

Essay
05. apr. 2006
Scarlett

Scarlett

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Det mørke tårn bliver udskudt
Nyhed
04. nov. 2016

Det mørke tårn bliver udskudt

”Jeg er stadig lavet af teflon”
Interview
06. juni 2013

”Jeg er stadig lavet af teflon”

Homeland den store Emmy-vinder
Nyhed
24. sep. 2012

Homeland den store Emmy-vinder

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!