trailer
24. juli 2017
Se nye trailers for toneangivende serier
De fire søde drenge fik noget af et eventyr i første sæson af Stranger Things, og det tyder på, at de også får deres sag for i den kommende sæson. Foto | Netflix

Se nye trailers for toneangivende serier

Stranger Things er snart klar med næste omgang, mens også Westworld byder på trailer-visit i det blodige forlystelsesland.

Af Nicki Bruun

Hen over weekenden har der været festivalen Comic-Con i den californiske by San Diego, og det er altid lig med en række nyheder og trailers.

Den nok mest ventede er traileren til den kommende anden sæson af Netflix-serien Stranger Things – se nederst.

Sci-fi-serien om mystiske væsner og begivenheder i 1980’ernes amerikanske hjerteland tog verden med storm i 2016 og er blevet Emmy-nomineret for bedste dramaserie med sin første sæson. Nu er næste omgang på vej, og ud fra traileren at bedømme er der lagt op til en ny blanding af nostalgi og uhygge.

Det starter hyggeligt med de fire, søde drenges besøg i en arkadehal, men hurtigt falder mørket på og Will Byers, der blev bortført til en anden dimension i første sæson, begynder at se skræmmende syner.

Året i serien er 1984, og til tonerne af Michael Jacksons Thriller og med drengene iklædt Ghostbusters-udklædning er der fuld smæk på tidsbilledet. Men det virker også mørkere end i første sæson, og i kulissen lurer en ondskab, der ikke er til at spøge med.

Til gengæld gør den elskede Eleven også sin genkomst til sidst i traileren – klar til at redde drengene. Anden sæson af Stranger Things får premiere på Netflix den 27. oktober.

Også en anden hypet sci-fi-serie, der er blevet Emmy-nomineret for bedste dramaserie, har fået en trailer til sin næste sæson.

I første sæson af Westworld gjorde de meget menneskelignende robotter oprør mod deres herskere. Den nye trailer giver et blodigt indblik i, hvordan den revolutionerede verden ser ud. Anden sæson af Westworld kommer engang i 2018 på HBO Nordic.

Trailer: Stranger Things – sæson 2

Relevante artikler

Serieanmeldelse
14. sep. 2016
Westworld

Westworld

Serieanmeldelse
19. juli 2016
Stranger Things

Stranger Things

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

En stjerne fødes i nyt Ekko
Nyhed
30. aug. 2018

En stjerne fødes i nyt Ekko

Da min kornmark blev Halmtorvet
sommerserie
23. aug. 2020

Da min kornmark blev Halmtorvet

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!