Nyhed
07. mar. 2009
Sean Penn vil indføre Harvey Milk-dag

Sean Penn vil indføre Harvey Milk-dag

Oscar-vinderen Sean Penn slås for mærkedag til Harvey Milk.

Af Jesper Bo Petersen

”Lige rettigheder til alle,” sagde Sean Penn, da han for to uger siden modtog en Oscar for sin præstation i Milk, hvor han spiller titelrollen som Harvey Milk – den homoseksuelle pendant til Martin Luther King.

I fin forlængelse af rollen bruger han nu den massive eksponering fra Oscar-aftenen til at slå et slag for homoseksuelles rettigheder.

Lige nu arbejder han for at gøre Harvey Milks fødselsdag til officiel mærkedag i Californien.

På tirsdag vil senator Mark Leno fremsætte et lovforslag, hvor man officielt anerkender dagen som en Day of Significance i Californien – en betydningsfuld dag.

Nedstemt af Schwarzenegger
Mark Leno forsøgte sidste år at komme igennem med forslaget, men dengang nedlagde Californiens bomstærke guvernør – tidligere Mr. Univers, action-cyborg og østriger – Arnold Swarzenegger veto imod forslaget.

Swarzenegger mente, at en sådan mærkedag kun var relevant i San Francisco. Den banebrydende bøssepolitiker var ifølge guvernøren ikke stor nok til hele staten.

Oscar bakker op
Men denne gang har Mark Leno en Oscar-vinder ved sin side. Og han mener, at Penns fornemme filmpris er et bevis på, at Harvey Milk ikke bare er et symbol med provinsiel betydning.

Harvey Milk blev den 27. november 1978 skudt af en af sine politiske rivaler i San Francisco. Han opfattes i dag som en homoseksuel martyr og frihedskæmper.

En eventuel mærkedag vil falde den 22. maj – dagen, hvor Milk blev født i 1930.

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!