Nyhed
04. feb. 2020
Verdenspremiere på skandinavisk mordgåde
Scandinavian Star sejlede mellem den norske hovedstad Oslo og danske Frederikshavn, da der natten til 7. april 1990 udbrød brand på skibet. Foto | Danish Documentary

Verdenspremiere på skandinavisk mordgåde

Cph:Dox varmer op til årets festival med dokumentarserie, der rummer nye oplysninger om den største skandinaviske mordsag siden Anden Verdenskrig.

Af Nicki Bruun

Næsten to år er gået, siden det kom frem, at den tragiske historie om Scandinavian Star var på vej som dokumentarserie.

En brand brød den 7. april 1990 ud på passagerskibet, hvor 159 mennesker mistede livet.

Nu rammer undersøgelsen af mysteriet – der den dag i dag stadig er Skandinaviens største mordsag siden Anden Verdenskrig – snart tv-skærmene. Men inden kan de første to af seriens seks afsnit opleves på det store lærred, når festivalen Cph:Dox den 28. februar holder programlaunch i den københavnske biograf Imperial.

”Den mest ambitiøse true crime-serie hidtil set i Skandinavien,” lyder taglinen for serien, der er produceret af det hæderkronede selskab Danish Documentary.

Ifølge Cph:Dox vil Scandinavian Star gennem interviews med overlevende og pårørende og med helt nye oplysninger i sagen gå i dybden med den nationale tragedie, der efter tredive år stadig rummer flere spørgsmål end svar.

30 år efter katastrofen
Scandinavian Star
instrueres af Mikala Krogh, der er kendt for dokumentarer som Ekstra Bladet – uden for citat.

Hun har skabt serien sammen med den undersøgende journalist Lars Halskov, der har udgivet bogen Branden: Gåden om Scandinavian Star, og manuskriptforfatteren Nikolaj Scherfig, der er kendt for serier som Broen.

Serien er lavet med støtte fra Nordisk Film og Danmarks Radio samt norske NRK og svenske TV4. Den får premiere på DR1 den 9. marts.

Ved forpremieren på dokumentarfestivalen stiller Krogh og Halskov efter visningen op for at indvie publikum i arbejdet med dokumentarserien, der kommer på tredive-året for katastrofen.

Cph:Dox løber fra 18. til 29. marts, hvor over 200 film samt debatter og konferencer foregår i flere af hovedstadens biografer og andre kulturinstitutioner.

Relevante artikler

Nyhed
09. mar. 2018
Skandinaviens største mordgåde som tv-serie

Skandinaviens største mordgåde som tv-serie

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

”Jeg er stadig lavet af teflon”
Interview
06. juni 2013

”Jeg er stadig lavet af teflon”

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!