Fotoreportage
05. sep. 2015
Ekko Film Cup i billeder og få ord
Nina Bisgaard, produceren af Sommeren 92, lader champagneproppen sprænge, mens (fra højre) Trin Hjortkjær Thomsen, Jonas Madsen, Cyron Melville og Allan Hyde jubler. Foto | Povl Thomsen

Ekko Film Cup i billeder og få ord

Povl Thomsen knipsede løs med kameraet under syvende udgave af Ekko Film Cup. Se store og små højdepunkter fra det uofficielle Danmarks-mesterskab i filmfodbold.

Af Rasmus Kruse og Esben Møller Hansen

Der var både tænding, spænding og højt humør fra starten til årets Ekko Film Cup. Solen skinnede over Valby Boldklub, og der blev hurtigt gået til stålet – både på banen og ved fadølsanlægget.

Alle fjorten mandskaber ville snuppe pokalen, der er blevet en eftertragtet pris i den danske filmbranche. 

Povl Thomsen fra filmarbejdernes forening, FAF, som er hovedsponsor for turneringen, fangede stemningen fra den dramatiske fodboldturnering.




Ekko Film Cup-pokalen og champagnen finder plads på kommentatorbordet. Man kan til venstre i billedet ane sporene fra et kraftigt regnskyld, der ikke skånede kommentatorerne under deres pavillion.


 

FAF's store profiler er instruktøren Kenneth Kainz og musikeren Mikael Simpson. Sidstnævnte måtte udgå – ikke med en skade, men med en smadret bagrude efter en uheldig parkering.




Den tidligere superligakeeper Morten Cramer fungerede som målmandstræner for skuespilleren Gustav Dyekjær Giese, da Sommeren ’92 skulle i kassen. Men i Ekko Film Cup har Cramer selv trukket i Schmeichels tøj.




Manuskriptforfatteren Maj Bovin har en bibeskæftigelse som massør, hvilket mange af de trætte spillere med ømme muskler sætter stor pris på. 




Reporterne fra Ekstra Bladet interviewer turneringens store spiller, Cyron Melville alias Brian Laudrup, mens en modstander giver ham et anerkendende klap bagi.




Ikke mange havde levnet det lille produktionsselskab Wingman nogen chance. Men ved at holde René Fredensborg, ”generøst” udlånt af Ekko, uden for banen (og billedet) fører direktør Peter Engel, yderst til venstre, holdet frem til kvartfinalen.


 

Henrik Fallesen og Jens Jacob Juulsager fra DR var kommentatorer for anden gang og i absolut topform. Under den kraftige regn konstaterer de, at det er blevet ægte fodboldvejr. 




Filminstituttets vicesherif Claus Ladegaard knæler yderst til højre i en noget smal trup, der får et par hjælpende ben af en praktikant, Juliane Emily Tang-Petersen, for at opfylde reglen om mindst én kvinde på banen.  




Som det fremgår af trøjerne er Zentropa stadig ”under skærpet tilsyn” fra Filminstituttet. De havde dog fri adgang til fadølsanlægget, som her bliver kyndigt betjent af Valby Boldklubs grand old man, Flemming Schou.




Danske Dramatikere havde svært ved at finde fodfæste i år og ser da også temmelig ukoncentrerede ud under denne peptalk. 




Værterne fra Ekkos mandskab får dessiner af Mourinho, alias chefredaktør Claus Christensen (midt), der med taktisk snilde og en ”hårtørrer”-retorik ala Sir Alex Ferguson fik sit hold helt til semifinalen.




I disse økonomisk svære tider for filmbranchen er det vigtigt at have en god kreditor, og Miso Film med filminstruktør Morten BH (stående yderst til højre) hylder med deres trøjer Aros Kredit Forening (hvem det så end er). 




På trods af nyindkøbet af skuespilleren Jakob Cedergren måtte FAF smide håndklædet i ringen mod de senere mestre fra Danmark. 




Produktionen.dk sprudler ikke uden grund af selvtillid. De nåede helt til finalen, hvor deres guldfugl, Adrian Jakobsson (stående nummer tre fra højre), var uheldig og fik vredet skulderen af led. 




SF Film sparker hjørne iført de tyske trøjer i håbet om at nå finalen mod Danmark som i 1992. Som man kan ane i baggrunden, tiltrak turneringen tilskuere selv uden for Valby Boldklubs indhegning.




Skofabrikken består af filmfolk, der har til huse på Spontinisvej i Københavns sydvest-kvartet. I år stillede de med en af turneringens største trupper anført af filmdirektør Ronnie Fridthjof (knælende yderst til venstre).




Skuespilleren Esben Smed fra Danmark sammen med Øst for Paradis-direktør Line Daubjerg og deres afkom, som har gode chancer for at blive en bedre fodboldspiller end Esben. 




De tider er forbi, hvor Den Danske Filmskole stillede med deres lærere, og igen i år leverede de unge elever en imponerende indsats. Instruktør og holdleder Ville Gideon Sörman slænger sig stolt foran holdet. 




FAF's karismatiske chefstrateg Henrik ”Buller” Jongdahl tegner og forklarer taktikken, inden det går løs. FAF har tre gange vundet pokalen, men blev i år slået ud af Danmark i kvartfinalen. 




Skuespillerne fra agentbureauet Team Players brøler af hele hjertet, men det blev til lutter nederlag. Magnus Bruun (knælende yderst til venstre) præsterede både at tabe taberfinale og den rigtige finale, hvor han forsøgte at komme skadesramte Produktionen.dk til undsætning.




Spillere, Ekko-magasiner, hunde og babyer er med til at fejre Danmarks sejr i Ekko Film Cup 2015. 

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!