Nyhed
14. maj 2007
Skolerne skal betale for filmvisninger

Skolerne skal betale for filmvisninger

Kommunernes Landsforening er tæt på at indgå en aftale, der trodser to ministeriers opfattelse af ophavsretsloven.

Af Claus Christensen

Først måtte lærerne ikke, så måtte de godt — og fremover må de, hvis deres skoleleder vil betale!

Forvirringen er total.

Siden filmmagasinet EKKO i 2003 afslørede, at der var vidt forskellige opfattelser af reglerne for brug af spillefilm i skoler, har landets lærere svævet i uvished. Kulturministeriet har ment, at klasseundervisning ikke er offentlig i ophavsretslovens forstand, og derfor er der frit slag for skolerne. Undervisningsministeriet har derimod hævdet, at filmvisning kræver samtykke fra rettighedshaverne, og samtidig har Videogramdistributørforeningen truet skoler, der trodser foreningens opfattelse af loven, med en retssag.

Sagen har flere gange været oppe i Folketinget, uden at det har bragt en afklaring.

I al ubemærkethed
Da UNI-C, en virksomhed under Undervisningsministeriet, i begyndelsen af året udgav en pjece, som i klare vendinger bakker Kulturministeriet op, kom der endelig fodslag mellem ministerierne.

Over for EKKO erkendte Undervisningsministeriet, at et tæt samarbejde med Nordisk Film, der sælger udvalgte film til skolebrug, var medvirkende årsag til ministeriets vildfarelse — en vildfarelse, som med et forsigtigt skøn vurderes at have kostet skolerne op mod 100 millioner kroner i en periode på cirka tyve år.

Men langt om længe kunne lærerne undervise i alle spillefilm uden ekstrabetaling — og med god samvittighed. Nu viser det sig imidlertid, at Kommunernes Landsforening siden 2004 i al ubemærkethed har ført forhandlinger med filmproducenterne og andre filmfaglige foreninger. En aftale med nye retningslinier er på trapperne.

"Jeg tror, at der bliver indgået en aftale inden ret lang tid," siger Niels Jørgensen, der er chefkonsulent for børn og unge, til filmmagasinet EKKO.

Hvad kommer aftalen til at betyde for skolerne?

"Skolerne vil frit kunne bruge film i undervisningen uden nogen ophavsproblemer, men hvad aftalen nærmere går ud på, kan jeg ikke komme ind på nu."

En enkel løsning
Kommer det til at koste skolerne penge?

"Ja, men det kan jeg ikke komme nærmere ind på. Det er jo noget af det, vi forhandler om."

Hvorfor vil du indgå en aftale, når to ministerier siger, at skoler frit kan bruge spillefilm i undervisningen?

"Vi forhandler en langt bredere aftale."

Hvad betyder "bredere"?

"Jamen, du kan ikke pumpe mig for flere oplysninger. Aftalen kommer til at handle om meget mere end lige netop filmforevisning af én lærer i et klasseværelse på en skole."

Hvorfor skal noget, der er gratis, koste penge?

"Vi prøver at lave en administrativ enkel løsning, og der er jo heller ikke fuldstændig enighed blandt juristerne om fortolkningen af loven. Vi kommer uden om problemerne ved at lægge en helt masse mere på, og så laver vi forhåbentlig en aftale," siger Niels Jørgensen.

Aftale gælder alle spillefilm
Ifølge EKKOs oplysninger indebærer aftalen, at en skole årligt skal betale omkring 3.000 kr. i afgift. Der bliver tale om en slags Copy-Dan-ordning, og den bredde, som Niels Jørgensen omtaler, går på, at skolens lærere vil kunne vise alle spillefilm (også fra optaget fra tv) på hele skolens område, altså ikke kun i et klasselokale, men også i skolens auditorium eller videoværksted.

Skoler, der ikke betaler det årlige beløb, må forventes at blive afskåret fra at undervise i spillefilm.

Aftalen vil koste landets folkeskoler, gymnasier og læreantalter over seks millioner kroner om året, og pengene går til filmproducenter, andre rettighedshavere som filminstruktører og skuespillere og til administration af ordningen.

Relevante artikler

Nyhed
29. mar. 2007
Filmselskabets lange arm

Filmselskabets lange arm

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Vi tænker kun på os selv
Cannes 2016
16. maj 2016

Puiu: Vi tænker kun på os selv

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!