Nekrolog
13. juni 2023
Skuespiller død i motorcykelulykke

Treat Williams er blandt andet kendt for tv-serien Everwoodhvor han spiller en mand, der efter konens død flytter med sine børn til titlens lille by og bliver den nye læge på stedet.

Foto | Warner Bros.

Skuespiller død i motorcykelulykke

71-årige Treat Williams, kendt for roller i film og tv-serier, er tragisk gået bort efter at være blevet ramt af en bil.

Af Nicki Bruun

Livet endte tragisk, da skuespilleren Treat Williams i går kørte en tur på sin motorcykel i den amerikanske stat Vermont på USA’s østkyst.

Han blev ramt af en bil, da han var midt i et sving. Skuespilleren blev fløjet til hospitalet, hvor han døde i en alder af 71 år.

Det fortæller hans talsperson Barry McPherson det amerikanske medie People Magazine:

”Jeg er helt knust. Han var det rareste og mest talentfulde menneske. Han var virkelig en ægte skuespiller, og filmskaberne elskede ham. Han har været Hollywoods hjerte siden slutningen af 1970’erne.”

Nomineret til priser
Treat Williams kom fra en velhavende familie, men fandt tidligt i livet ud af, at han skulle være skuespiller.

På teatret spillede han i otte år gennem 1970’erne hovedrollen som Danny Zuko i en teateropsætning af Grease, der blev filmatiseret i 1978 med John Travolta i hovedrollen.

Filmkarrieren startede for alvor, da Williams i 1979 medvirkede i både musicalen Hair og Steven Spielbergs krigskomedie 1941.

Førstnævnte skaffede ham en Golden Globe-nominering for årets skuespilgennembrud. To år senere blev han nomineret som bedste skuespiller ved samme prisfest for sin rolle i Sidney Lumets Prince of the City.

Treat Williams blev også nomineret for rollen i tv-filmen over det berømte teaterstykke A Streetcar Named Desire fra 1984. Gennem årene havde skuespilleren en lang række optrædener i film og serier samt på de skrå brædder.

På sine ældre år var Treat Williams bedst kendt for præstationen i tv-serien Everwood, der blev vist fra 2002 til 2006. Han spiller en mand, der efter konens død flytter med sine børn til titlens lille by, hvor han bliver den nye læge.

Sidste år havde skuespilleren en birolle i HBO-serien We Own This City, hvor han spiller en desillusioneret politimand, der ser narkokrigen som roden til alt ondt.

Treat Williams efterlader sig konen Pam Van Sant, som han blev gift med i 1988. Sammen har ægteparret to voksne børn.

Relevante artikler

Serieanmeldelse
29. apr. 2022
We Own This City

We Own This City

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

En stjerne fødes i nyt Ekko
Nyhed
30. aug. 2018

En stjerne fødes i nyt Ekko

Da min kornmark blev Halmtorvet
sommerserie
23. aug. 2020

Da min kornmark blev Halmtorvet

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!