Nyhed
31. juli 2018
Skuespillere går i brechen for fyret instruktør
Zoë Saldana, Karen Gillian, Chris Pratt, Dave Bautista og Bradley Cooper, som ligger stemme til vaskebjørnen Rocket, forsøger ikke bare at redde galaksen, men også deres instruktør, som har fået silkesnoren på grund af nogle anstødelige tweets. Foto | Chuck Zlutnick

Skuespillere går i brechen for fyret instruktør

Chris Pratt, Zoë Saldana, Bradley Cooper og andre skuespillere fra Guardians of the Galaxy støtter James Gunn i et fælles brev på Instagram.

Af Astrid Gjørup

”Vi støtter James Gunn fuldt ud.”

Sådan begynder det fælles opslag, som Guardians-skuespillerne har offentliggjort på deres Instagram-profiler.

Disney fyrede instruktøren James Gunn fra den tredje Guardians of the Galaxy-film, efter en række af Gunns gamle tweets blev delt af den højre-orienterede medie-personlighed Mike Cernovich.

I Twitter-opslagene havde Gunn lavet sjov med følsomme emner som voldtægt, pædofili, 9/11, aids og holocaust.

Det fik Disney til at reagere øjeblikkeligt og fyre Gunn, der skulle have instrueret Guardians of the Galaxy vol 3. Gunn har siden undskyldt på sin Twitter-profil.

Kommer fra hjertet
Fyringen har fået skuespillerne i filmen til at forsvare instruktøren på de sociale medier.

Senest med et fælles brev på Instagram, hvor skuespillerne udtrykker deres ønske om, at Gunn bliver genansat som instruktør på den berømte franchise.

”Det er ikke vores hensigt at forsvare hans jokes, men rettere at dele oplevelsen af vores mangeårige samarbejde med ham på de to første Guardians-film,” udtaler skuespillerne, hvorefter de skriver:

”Vi tror på, at hans undskyldninger kommer fra hjertet.”

#RehireJamesGunn
Meddelelsen er underskrevet af Chris Pratt, Zoë Saldana, Bradley Cooper, Vin Diesel, Sean Gunn, Karen Gillian, Pom Klementieff, Michael Rooker og Dave Bautista, der alle er en del af holdet bag Guardians of the Galaxy.

Dave Bautista har desuden tilføjet hashtags #IStandWithJamesGunn og #RehireJamesGunn på brevets offentliggørelse.

Hvem Disney vælger til at erstatte James Gunn, er uvist. Ifølge branchemediet IGN er det fortsat planen, at indspilningerne til Guardians of the Galaxy vol 3 skal begynde i efteråret 2018.

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!