Ekko Shortlist Awards 2020
26. okt. 2020
Skuespillere værter ved Ekko Shortlist Awards
Besir Zeciri og Zaki Youssef spiller sammen i Xee-serien Junglen. Nu slår de sig sammen om værtstjansen i syvende udgave af Ekko Shortlist Awards. Foto | Thomas Howalt Andersen

Skuespillere værter ved Ekko Shortlist Awards

Stjerneskuddene og vennerne Besir Zeciri og Zaki Youssef er klar til at underholde som værter ved årets prisfest.

Af Nicki Bruun

Der er mindre end en måned til årets filmfest: Ekko Shortlist Awards. 

Filmmagasinet Ekko hylder igen de bedste film og præstationer fra onlinehitlisten Ekko Shortlist, og vi er stolte af at præsentere makkerparret, der skal styre slagets gang.

Værterne ved prisuddelingen er skuespiller og musiker Zaki Youssef og skuespillerkometen Besir Zeciri, som er blandt de hotteste navne i den danske filmbranche lige nu.

Showet finder sted i Bremen Teater i København den 21. november. Skynd dig at købe billet!

Dansk-ægyptiske Zaki Youssef startede som rapper, men fik sit gennembrud i filmens verden med en hovedrolle i terrordramaet Danmarks sønner.

Og til næste år bliver hans navn kendt blandt endnu flere danskere, når han overtager rollen som Assad i den næste Afdeling Q-film Marco effekten.

41-årige Zaki Youssef var senest aktuel i Xee-serien Junglen, som han har skabt og spiller hovedrollen som musiker i. I serien medvirker Besir Zeciri som en af hovedpersonens bedste venner, og de to skuespilleres forhold skal nok sikre god stemning til Ekko Shortlist Awards. 

Som at finde hjem
30-årige Besir Zeciri har haft et stort 2020, hvor han er slået igennem med vigtige roller. Foruden Junglen har skuespilleren med de albanske rødder medvirket i DR-serien Når støvet har lagt sig og TV 2-serien Alfa samt spillet Sidse Babett Knudsens søn i det anmelderroste krimidrama Kød & blod.

”Det er vigtigt at støtte op om de nye talenter, så vi kan blive ved med at sætte Danmark på filmverdenskortet. Vinterberg, von Trier og Bier startede jo også et sted,” siger Besir Zeciri og Zaki Youssef og fortsætter:

”Film og kunst er det, der samler os. Bare se på krisen, vi befinder os i. Hvad ville vi gøre uden film? At være værter sammen til Ekko Shortlist Awards 2020 er ligesom at finde hjem, for vi startede sammen på de skrå brædder. Glæd jer til et brag af en fest!”

Jury med kendt filmfolk
Vi afslører snart den professionelle jury af kendte filmfolk, som lige nu er i gang med at finde frem til de nominerede i prisuddelingens tretten kategorier.

Når vi offentliggør de nominerede, kan brugerne af Ekko Shortlist stemme på deres favoritter frem til fem dage før aftenen, hvor Ekko Shortlist Awards finder sted. Vinderne bliver fundet i en opgørelse af publikums stemmer og juryens vurdering i forholdet 50-50.

Vi glæder os årets filmfest den 21. november!

Ekko Shortlist Awards

For syvende gang afholdes Ekko Shortlist Awards.

De bedste kortfilm og præstationer hyldes med tretten priser.

Værtsparret er skuespillerne Zaki Youssef og Besir Zeciri.

Prisfesten finder sted i Bremen Teater den 21. november kl. 19.

Køb billetter her.

Ekko Shortlist Awards 2019

Relevante artikler

Nyhed
20. okt. 2020
De bedste kortfilm lige ved hånden

De bedste kortfilm lige ved hånden

Serieanmeldelse
30. juli 2020
Junglen

Junglen

Biografanmeldelse
06. mar. 2020
Kød & blod

Kød & blod

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

”Jeg er stadig lavet af teflon”
Interview
06. juni 2013

”Jeg er stadig lavet af teflon”

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!