Nekrolog
11. sep. 2017
Skuespilleren Pauli Ryberg er død
Pauli Ryberg i hovedrollen som Gustaf Gründgens i teaterstykket Sympati for djævlen. Han optrådte til trods for sin uhelbredelige kræftsygdom. Foto | Thomas Cato

Skuespilleren Pauli Ryberg er død

Skuespilleren, der har medvirket i serien Strisser på Samsø og Kun en pige, er død. Han blev kun 59 år gammel.

Af David Madsen

Efter næsten fire års kamp med uhelbredelig kræft i bugspytkirtlen er teaterskuespilleren Pauli Ryberg afgået ved døden.

”Teatret har mistet en stor skuespiller, en dejlig ven og en kæmpe kunstnerisk kapacitet,” skriver Teater Får302 i en officiel pressemeddelelse. Ryberg har været en del af teateret siden 2001.

Skuespilleren blev kun 59 år. Han blev født i 1958 på Langeland og var uddannet på Skuespillerskolen ved Odense Teaterskole i 1987.

Pauli Ryberg er kendt for en række mindre roller på både det store lærred og den lille tv-skærm. Senest var han aktuel i sidste års De vildfarne, som blev vist på Cph Pix. Han er også at finde i Bodil-vinderen Kun en pige (1995) og Dagur Káris komedie, Voksne mennesker (2005).

Han har spillet roller i serierne Strisser på Samsø, Rita og Rejseholdet. Han havde sin tv-debut i voksenjulekalderen Juletestamentet fra 1995, hvor også Paprika Steen, Tim Vladimir og Lars Brygmann er på rollelisten.

Det er dog især teaterscenen, Pauli Ryberg er kendt for.

I 2015 og 2016 spillede han nazi-skuespilleren Gustaf Gründgens i stykket Sympati for Djævlen. ”Skuespilleren Pauli Ryberg har en fænomenal og samtidig lurvet tiltrækningskraft,” skrev Informations anmelder Anne Middelbo Christensen om hans præstation.

I programmet Min lille Hassan på Radio24Syv tidligere i år snakkede Ryberg om at leve med sygdom og død på en positiv måde og ikke lade den definere én. Han optrådte da også til det sidste på teaterscener rundt om i landet.

”Hver aften stod han alene på scenen, hver 14. dag med kemoen strømmende i kroppen fra en lille flaske i bukselommen. Trods kræftbehandlingens omkostninger insisterede han på, at teatret gjorde ham godt,” skriver journalisten Me Lund i et mindeord.

Relevante artikler

CPH PIX 2016
11. nov. 2016
De vildfarne

De vildfarne

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!