Slut med jubilæer på New Danish Screen

Lederen af Filminstituttets talentstøtte New Danish Screen, Mette Damgaard-Sørensen, kan næste år fejre ti år på posten.

Men hvis det står til fagforeningen Danske Filminstruktører, bliver det ordningens sidste tiårs jubilæum.

”Det skal ikke opfattes som en personlig kritik, men ti år er for lang tid i en så magtfuld stilling. Uanset hvem der har posten,” siger Rasmus Kloster Bro. 

Han er forperson for Danske Filminstruktører og har netop fremlagt foreningens udspil til de kommende forhandlinger om filmaftalen.

”New Danish Screen er i de senere år blevet voksen. Engang fik man lov til at lave kortfilm, men i dag er det en rendyrket ordning for at debutere med en spillefilm, som også har et kommercielt potentiale,” fortsætter Rasmus Kloster Bro.

”Støtteordningen er gået fra at have en anonym position til at træde ud på scenen, hvor der også er nogle hårdere præmisser i form af biografpremierer og billetsalgsopgørelser.”

”Rammen for organisationen er imidlertid ikke blevet ændret. Jeg kan godt forstå, at man ikke bare lige laver revolutioner i en stor driftsorganisation. Men derfor er der også brug for et godt hug udefra nu.” 

New Danish Screen udgøres af en kunstnerisk leder og en projektredaktør. Det er dem, som skal agere talentspejdere og finde fremtidens Lars von Trier og Susanne Bier.

Men hvor der i det danske filmstøttesystem er den regelfaste begrænsning, at en konsulent maksimalt kan være ansat i fem år, kan man i princippet være leder af New Danish Screen i en menneskealder.

”Vi skal have en seksårs ansættelsesgrænse på talentordningen. Danske Filminstruktører er en stor tilhænger af at give et kæmpe ansvar til de kunstneriske konsulenter, men det er afgørende, at de kun er ansat i en kortere årrække.”

”Der kan være talenter, hvis kemi ikke passer med den pågældende konsulent, og hvor talentet falder uden for konsulentens subjektive vurdering. Talentet risikerer at hænge fast, hvis konsulenten har jobbet i mange år. Man kan altid søge den såkaldte konsulentordning, men her er du oppe imod folk som Thomas Vinterberg og Lone Scherfig.”

Corona gav forlængelse
Danske Filminstruktører foreslår også, at lederen af New Danish Screen skal ansættes af et talentråd, der også kan være et bindeled mellem branchen og Filminstituttet.

På samme måde som konsulenter ansættes af spillefilm- og dokumentarråd, der består af brancherepræsentanter.

Rådet skal være med til at sikre, at ledelsen af Filminstituttet får alt for meget magt. Siden 2017 har direktøren heddet Claus Ladegaard, og selv om hans magt står til at blive indskrænket, tager han positivt imod forslaget.

”I praksis har vi håndteret det sådan, at det nogenlunde følger, hvordan vi håndterer den almindelige konsulentordning,” siger Claus Ladegaard. 

”Vi valgte dog at forlænge den nuværende leder under coronaen, fordi en masse projekter var virkelig hårdt ramt. Min prioritering var på det tidspunkt at sørge for at komme igennem den periode.” 

”Men jeg er sådan set enig med Danske Filminstruktører. Tidsbegrænsning og brancherepræsentation i forhold til ansættelser er helt rigtigt. Jeg har allerede sagt til organisationerne, at når vi genbesætter begge stillinger på New Danish Screen næste år, bliver det også med en invitation til dem om at være med til ansættelsesforløbene.”

Succesfuld beslutning
Claus Ladegaard er dog ikke enig i, at kemi mellem konsulenten og ansøgeren spiller en afgørende rolle.

”Det er vigtigt, at der løbende kommer friske øjne på ansøgningerne, men den der idé med, at det handler om noget personligt, køber jeg ikke. Der sker en faglig og saglig vurdering i vores sagsbehandling,” siger direktøren.

Han fortæller, at han er glad for beslutningen for nogle år siden om, at New Danish Screen skulle fokusere på at støtte lavbudget-spillefilm.

”Det var i virkeligheden en naturlig forlængelse af, at talenternes filmprojekter i uddannelsessystemet blev længere, samtidig med at der er en ret konsistent og rimelig høj kvalitetsproduktion af kort fiktion på filmværkstederne.”

Tv-stationernes engagement
Hvor der i starten af 00’erne kunne gå fem-syv år, før en udklækket elev fra Filmskolen debuterede med en spillefilm, går der i dag typisk kun et par år.

Det er dog en hård konkurrence at komme ud i biografen med sin første spillefilm, der oven i købet er blevet produceret på et lavbudget.

Danske Filminstruktører påpeger her, at DR og TV 2 tidligere var forpligtet til at støtte talentfilmene og vise dem. Men er det realistisk at overtale politikerne til at genindføre den forpligtelse?

”Jeg kan ikke sige, om det er realistisk. Men faktisk er tv-stationerne i dag mere interesseret i filmene end tidligere, og det skyldes, at filmene er blevet bedre og mere interessante at sende,” siger Claus Ladegaard.

”Det er helt klart en konsekvens af en satsning på længere formater. Så det er ikke afgørende, hvordan tv-stationerne betaler til ordningen, men at de samlet set øger deres økonomiske engagement i dansk film.”