Nyhed
30. aug. 2012
Snigpremiere: I somaliske piraters vold
Søren Malling i Kapringen Foto | Sune Lolk

Snigpremiere: I somaliske piraters vold

Kom til Ekko-snigpremiere på det nervepirrende drama Kapringen på tirsdag i Empire Bio med instruktør Tobias Lindholm og skuespiller Søren Malling.

Af Claus Christensen

Skibet har været kapret, sømændene har været gidsler, rederiet har været ude for en kapring – i virkeligheden.

Kapringen er fiktion, men den er så tæt på virkeligheden, som man overhovedet kan komme. Optagelserne har således fundet sted i piratfyldt farvand i Det Indiske Ocean.

Det nervepirrende drama tager fat, da et dansk fragtskib bliver kapret af somaliske pirater. I centrum står to almindelige danske mænd, som er under et kolossalt pres: skibets tilfangetagne kok (Pilou Aspæk) og skibsrederen (Søren Malling), der fra Danmark forsøger at forhandle gidslerne fri.

Filmen får premiere 20. september, men allerede tirsdag 4. september kl. 20 viser Ekko filmen i Empire Bio i København.

Efter filmen er der Q&A på scenen med instruktøren Tobias Lindholm og skuespilleren Søren Malling, som vil fortælle om de usædvanligt realistiske forhold, filmen er optaget under. Og filmsnakken fortsætter i Empires foyer, hvor Royal Unibrew sørger for øl og vand.

35-årige Tobias Lindholm har haft vind i sejlene, siden han blev uddannet fra Filmskolens manuslinje i 2007. Som manusforfatter har han hjulpet Thomas Vinterberg tilbage til succes med Submarino og Jagten og været med til at skrive tv-serien Borgen. Som instruktør debuterede han (og Michael Noer) med fængselsdramaet R, der både vandt en Bodil og en Robert for bedste film i 2010.

Kapringen, Lindholms anden spillefilm, får fem stjerner i det spritnye Ekko.

”Søren Malling er mere neddæmpet og sårbar, end vi er vant til at se ham. Og med et kompromisløst tag på virkeligheden ligner Tobias Lindholm for alvor fremtidens mand i dansk film,” skriver Ekkos anmelder Jesper Bo Petersen.

Billetter koster kr. 95 og kan bestilles online på Empire Bio.

Relevante artikler

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

En stjerne fødes i nyt Ekko
Nyhed
30. aug. 2018

En stjerne fødes i nyt Ekko

Da min kornmark blev Halmtorvet
sommerserie
23. aug. 2020

Da min kornmark blev Halmtorvet

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!