Ekko-event
26. mar. 2019
Snigpremiere med Rasmus Bjerg i terrordrama
Rasmus Bjerg er direkte skræmmende som den forførende og kyniske politiker Martin Nordahl, der vil smide alle ”fremmede” ud af Danmark. Foto | Hyæne Film

Snigpremiere med Rasmus Bjerg i terrordrama

Mød Rasmus Bjerg og oplev den folkekære skuespiller i en overrumplende rolle som populistisk politiker i Danmarks sønner.

Af Claus Christensen

Vi kender ham som tryllekunstneren Jørgen i Mr. Poxycat & Co., småforbryderen Timo i Alle for én-serien og Dansktop-sangeren John Mogensen i Så længe jeg lever.

Skuespilleren Rasmus Bjerg er indbegrebet af folkelighed, men i Danmarks sønner viser han en ny side af sit store talent. ”Bjerg er regulært skræmmende som forførende og kynisk politiker,” skriver Ekkos anmelder i det aktuelle nummer af Ekko.

Efter et terrorangreb på Nørreport Station, hvor 23 mennesker dør, kræver Rasmus Bjerg som den højreorienterede politiker Martin Nordahl alle ”fremmede” ud af Danmark. Og han står til en jordskredssejr.

Den unge Zakaria, der har mellemøstlige rødder, bliver påvirket af den hårde retorik og kommer ind i en undergrundsgruppe. Her bliver han radikaliseret og får til opgave at slå Nordahl ihjel.

Det er udgangspunktet i det højspændte drama Danmarks sønner, som Ekko holder snigpremiere på 3. april kl. 18.30 i Dagmar-biografen i København.

Bestil billet her!

Rasmus Bjerg og debutinstruktør Ulaa Salim bliver efter visningen interviewet på scenen og svarer på spørgsmål fra publikum.

”En generation er vokset op med hadets retorik, en anden er vokset op med frygtens,” siger Ulaa Salim i nyt Ekko. ”Vi bor og lever side om side, men det er ikke længere åbenlyst, at vi er i samme båd.”

Danmarks sønner er en højaktuel, samfundskritisk debutfilm, men det er også et stærkt drama, som tager nogle overrumplende drejninger.

Forpremiere

Ekko inviterer til forpremiere på Danmarks sønner.

Det foregår 3. april kl. 18.30 i Dagmar Teatret.

Efter visningen afholder Ekkos chefredaktør en Q&A med instruktør Ulaa Salim og skuespiller Rasmus Bjerg.

Køb billet.

Trailer: Danmarks sønner

Relevante artikler

Interview
16. juli 2018
”Frygt er et godt tegn”

Ulaa Salim: ”Frygt er et godt tegn”

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!