Sønderjyderne grinede i kor
"Man kan ikke vinde over Sønderjylland, det er ligesom med skæbnen," siger forfatteren Erling Jepsen i det nye nummer af EKKO. Han har skrevet flere selvbiografiske romaner om sin alt andet end idylliske opvækst i Sønderjylland, med en tyrannisk far, der misbrugte og ødelagde søsteren, og en mor, der lod som ingenting.
Jepsens tragiske, men også absurd-komiske debutroman, Kunsten at græde i kor fra 2002, er nu blevet filmatiseret af debutanten Peter Schønau Fog. Filmen er indspillet i Sønderjylland på den lokale dialekt, og flere af de medvirkende er selv fra egnen. Det gælder blandt andre trettenårige Jannik Lorenzen, der spiller hovedrollen som Allan, og sekstenårige Julie Kolbech, der spiller søsteren Sanne.
Filmen, der anmeldes af Klaus Rifbjerg i EKKO, har Danmarks-premiere på fredag. Men allerede søndag den 15. april kunne godt 500 sønderjyder se og fejre det færdige resultat sammen med de medvirkende fra filmens optagelser, da produktionsselskabet Final Cut Productions inviterede til snigpremiere i Tønder Medborgerhus.
Så hellere landmand
Peter Schønau Fog blev mødt med store klapsalver, da han gik på scenen. Den 35-årige instruktør havde megen ros til de to unge talenter i hovedrollerne, og derpå blev det unge Jannik Lorenzens tur. Han virkede dog noget beklemt ved at stå på scenen. "Selvom det var sjovt at prøve at være skuespiller, tror jeg nu stadig helst, jeg vil være landmand," sagde han til stor moro for det lokale publikum.
I rollen som Allan prøver Jannik Lorenzen at gøre sin far glad. Faren lider af mindreværdsfølelse, men liver gevaldigt op, når han får lov til at udfolde sine retoriske evner til begravelser, hvor hans svulstige taler fremkalder kollektive tårer. Desværre løber lokalsamfundet ind i en stillestående periode, hvad angår dødsfald, men det vil Allan gerne gøre noget ved.
Selv om filmen ikke kan beskyldes for at tegne et rosenrødt billede af Sønderjylland, så blev den godt modtaget af de fremmødte sønderjyder. Filmens galgenhumor udløste mange latterbrøl fra medborgerhuset.
Kunne være sket overalt
Efter forevisningen fortsatte festen i det fri, hvor der blev budt på et stort pølsebord og egnens specialitet: rugbrødslagkage med chokolade og hindbærmarmelade!
"I virkeligheden er det jo en grusom historie, og måske er det lettest at le," sagde Andreas Caspersen, der har arbejdet som runner på filmen. "Her i Tønder har vi jo gennem de senere år oplevet en forfærdelig incestsag, hvor en lille pige er blevet prostitueret af sin familie, så Erling Jepsens egne oplevelser er på en eller anden måde blevet aktuelle for os igen."
"Vores forhold til den aktuelle sag er nok grundlæggende den samme som alle andres: At det er en forfærdelig og tragisk historie, der lige så godt kunne være sket alle andre steder i landet," fortsatte han. "Jeg håber, folk vil se filmen på dens egne præmisser. Det er en sjældent morsom og flot fortalt historie om et alvorligt emne. Og så er jeg da som sønderjyde glad for, at den viser så mange smukke og poetiske billeder fra vores egn," sagde Andreas Caspersen og satte tænderne i et stykke rugbrødslagkage, der — skulle vi hilse og sige — var solid og velsmagende.
