Nyhed
13. sep. 2020
Sonja fra Saxogade er død
Sonia Sander som vi husker – travlt beskæftiget med at tage sig af en af sine søskende på stenbroen i den fattigste del af København i DR-serien Sonja fra Saxogade fra 1968. Foto | DR

Sonja fra Saxogade er død

En af dansk tv-histories mest berømte barnestjerner er død i en alder af 61 år.

Af Claus Christensen

Danmark har mistet en af sine mest berømte og elskede barnestjerner.

Sonia Sander blev hele nationens kæledække, da hun med sit krøllede hår og sine briller spillede hovedpersonen i DR-serien Sonja fra Saxogade fra 1968. 

Lørdag blev hun bisat fra Hans Thausens Kirke på Islands Brygge i en alder af 61 år.

De fire afsnit af børne-tv-serien blev en landeplage og har siden fået kultstatus for mange danskere. I 1969 blev serien fulgt op med fire afsnit, Sonja på Bornholm, samt et sidste afsnit med titlen Sonjas jul.

I serien spiller Sander en nørdet pige, der lever i en toværelses lejlighed på Saxogade på Vesterbro med sin mor og to søskende.

Den distræte mor spilles af Jytte Abildstrøm, der kommanderer med stakkels Sonja, som dog klarer sig takket være sit store ordforråd og et ukueligt gåpåmod.

Serien blev produceret på Nordisk Film og instrueret af Jytte Hauch-Fausbøll, hvis datter var venner med Sonja.

Et privat liv
For Sonia Sander blev tv-rollen en enlig svale.

Hun elskede filmoptagelserne, men brød sig ikke om berømmelsen. I stedet uddannede hun sig først til sygehjælper og siden til socialrådgiver.

Livet blev en blandet fornøjelse for Sander med tre forliste ægteskaber, en periode med depression og en sidste tid som førtidspensionist på Amager.

Hun efterlader sig en datter og tre børnebørn.

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!