Nyhed
16. apr. 2021
Søren Brostrøms filmhelt fyret
Den rumænske sundhedsminister Vlad Voiculescu tager sig til hovedet i dokumentaren Collective, hvor han skal forholde sig til sundhedssystemets kæmpe svigt af landets borgere. Foto | HBO Europe

Søren Brostrøms filmhelt fyret

I sin første anmeldelse roste direktøren for Sundhedsstyrelsen den rumænske sundhedsminister, som efter positiv skildring i dokumentar er blevet afskediget i kølvandet på corona-dødsfald.

Af Nicki Bruun

”Ham vil jeg glæde mig til at følge!”

Sådan slutter Søren Brostrøm sin femstjernede anmeldelse af den Oscar-nominerede dokumentar Collective.

Man kunne forestille sig, at det var filmens instruktør Alexander Nanau, direktøren for Sundhedsstyrelsen var så begejstret for. Men faktisk er det den rumænske sundhedsminister Vlad Voiculescu, som ordene tilfalder.

Han medvirker i filmen som et sympatisk sandhedsvidne, der skaber nødvendig forandring i kølvandet på en dødsbrand, som udstiller et kritisabelt dårligt sundhedssystem i Rumænien.

Men nu har landets premierminister Florin Citu afskediget 37-årige Vlad Voiculescu, skriver mediet Balkan Insight.

Det sker med henvisning til en sag, hvor tre mennesker smittet med coronavirus er gået bort, efter deres respiratorer har svigtet.

Statskontrollerede medier har tidligere kritiseret sundhedsministeren for ikke at håndtere coronakrisen godt nok. Hans støtter mener dog, at afskedigelsen sker på grund af reformer, der ville udskifte et mellemled i sikkerhedssektoren.

Voiculescus partikollega Dan Barna er blevet indsat som midlertidig sundhedsminister, mens den rumænske regering leder efter en afløser.

Korruption og inkompetence
Collective
er nomineret i to kategorier ved Oscar-uddeling, der finder sted søndag den 25. april.

Dels er filmen i spil til prisen for bedste dokumentar, og dels er den en af de hårdeste konkurrenter til Thomas Vinterbergs Druk i kampen om at vinde for bedste internationale film.

Den rumænske dokumentar følger efterspillet af en dødsbrand, der kostede livet for 65 mennesker i den rumænske hovedstad Bukarest. Omkring halvdelen omkom i branden, mens resten døde efterfølgende af skader, som et ordentligt sundhedssystem ville have helbredt dem for.

”Patienter, som behandles på rumænske sygehuse, dør af skader, de burde have overlevet. Korruption og inkompetence afsløres. Det viser sig, at sygehusenes desinfektionsmidler er fortyndet til en tiendedel!” skriver Søren Brostrøm i sin anmeldelse.

Her beskriver sundhedsdirektøren også en barsk scene, hvor Vlad Voiculescu bliver konfronteret med en video af en døende brandsårspatient, hvis ansigt bliver spist af maddiker.

”Noget af det stærkeste, jeg længe har set i en dokumentarfilm”, skriver Brostrøm om filmen, der kan ses på HBO Nordic.

Trailer: Collective

Relevante artikler

Streaminganmeldelse
12. apr. 2021
Collective

Collective

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!