Nyhed
29. maj 2020
Sort-hvid Parasite indtager danske biografer
Den fattige Kim-familie nyder livet, da de på snedig vis alle får arbejde i en rig families hjem, men morskab og idyl forvandler sig undervejs til blodig uhygge. Foto | Lee Jae-Hyeok

Sort-hvid Parasite indtager danske biografer

En sort-hvid udgave af det Oscar-vindende mesterværk, som skruer op for dramatikken i den barske og sjove fortælling, kan snart opleves herhjemme.

Af Nicki Bruun

Den sydkoreanske Oscar- og Guldpalme-vinder Parasite er et af filmbranchens største fænomener i nyere tid.

Begejstrede anmeldere har kastet en stjerneregn over filmen om en fattig familie, der indtager en rig families hjem med morskab og blodig vold til følge.

Og på verdensplan væltede publikum i biografen for at se Parasite, der i Danmark har trukket næsten 200.000 mennesker i biografen.

Nu genåbner landets biografer efter coronakrisen, og det giver mulighed for at se en sort-hvid udgave af filmen, der ifølge instruktør Bong Joon-ho giver en helt anden oplevelse og faktisk var klar før den farveversion, vi kender, fik verdenspremiere i Cannes.

Han har vist den på festivaler rundt omkring i verden, men fra 11. juni kan filmen ses med engelske undertekster i udvalgte biografer herhjemme.

Intens kontrast
Bong Joon-ho brød igennem med perlerne Memories of Murder og monsterfilmen The Host i hjemlandet, før han fortsatte til USA med de kritikerroste sci-fi-film Snowpiercer og Okja.

Han har tidligere lavet en sort-hvid udgave af sin fjerde film, det hårdtslående krimidrama Mother.

Men succesen med Parasite har skudt ham op i den internationale instruktør-superliga, hvor hele verden venter i spænding på, hvad han laver næste gang.

”Det er måske forfængelighed fra min side, for når jeg tænker på klassikere, er de alle sammen i sort-hvid. Så jeg havde en idé om, at hvis jeg lavede mine film i sort-hvid, ville de bliver klassikere,” har sydkoreaneren ifølge The Hollywood Reporter sagt på filmfestivalen i Rotterdam, hvor den sort-hvide udgave af Parasite blev vist.

Men instruktøren mener også, at den farveløse version skaber større drama og kontrast mellem den rige og den fattige familie.

”Første gang føltes det som at se en gammel film, en fortælling fra lang tid siden. Men anden gang føltes historien mere intens, mere barsk.”

Trailer: Parasite i sort-hvid

Relevante artikler

Oscar 2020
10. feb. 2020
Parasite skriver Oscar-historie

Parasite skriver Oscar-historie

Nyhed
24. jan. 2020
Store planer for Parasite som tv-serie

Store planer for Parasite som tv-serie

Biografanmeldelse
01. jan. 2020
Parasite

Parasite

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

En stjerne fødes i nyt Ekko
Nyhed
30. aug. 2018

En stjerne fødes i nyt Ekko

Da min kornmark blev Halmtorvet
sommerserie
23. aug. 2020

Da min kornmark blev Halmtorvet

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!