Nyhed
26. juni 2020
Søsterserie til Normale mennesker på vej
Daisy Edgar-Jones og Paul Mescal spiller rollerne som de forelskede teenagere Marianne og Connell i Normale mennesker, hvis forfatters første bog nu filmatiseres. Foto | BBC

Søsterserie til Normale mennesker på vej

Holdet bag den irske serie, der har hittet i hele verden og på DR, filmatiserer debutromanen af den prisvindende forfatter Sally Rooney.

Af Nicki Bruun

Ekkos anmelder gav begejstret fem stjerner, da serien Normale mennesker i foråret havde premiere hos DR.

Nu kan alle tolv afsnit streames på DRTV, og fans har nok allerede glubsk fortæret historien om den komplicerede og hede kærlighedsaffære mellem de irske teenagere Marianne og Connell.

Men der er gode nyheder til dem med abstinenser: Holdet bag Normale mennesker filmatiserer debutromanen af Sally Rooney, forfatteren af bogen, der er forlæg for den bredt hyldede tv-serie.

Kun 29-årige og irske Sally Rooney skrev Normale mennesker i 2018, men debuterede året før med den ligeledes kritikerroste Conversations With Friends.

Den skal instrueres af Lenny Abrahamson, der stod bag halvdelen af afsnittene i Normale mennesker og desuden har lavet film som Room og Frank.

Manuskriptforfatteren Alice Birch arbejdede sammen med Sally Rooney om at skrive tv-serien, og hun er med igen denne gang, hvor amerikanske Hulu og britiske BBC atter står for distributionen.

Forviklede sexforhold
Conversations With Friends
handler om de to kvinder Frances og Bobbi, der førhen var kærester og nu er venner.

De indleder et seksuelt forhold til ægteparret Nick og Melissa, men undervejs opstår der kærlighedsforviklinger.

”Sally Rooney indfanger med smuk finesse parforholdets komplicerede dynamik i sine historier. Efter at have givet ordene liv på tv-skærmen med Normale mennesker – til overvældende god modtagelse – er vi beærede over at gøre det sammen med Conversations With Friends,” udtaler Hulus direktør Beatrice Springborn ifølge Indiewire.

Normale mennesker er en af årets bedst anmeldte serier på verdensplan, så der bliver noget at leve op til for alle parter.

”Mod alle odds lykkes det at fange magien fra Sally Rooneys bestseller og skabe en af de bedste kærlighedsserier i dette årtusinde,” skrev Freya Bjørnlund i sin anmeldelse af Normale mennesker.

Forhåbentlig kan oddsene slås endnu engang.

Relevante artikler

Serieanmeldelse
11. maj 2020
Normale mennesker

Normale mennesker

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!