Nyhed
14. feb. 2019
Spansk film er ikke smidt ud af Berlinalen
I dagens Politiken står det sort på hvidt, at spansk film er blevet smidt ud af Berlinalen, men dramaet om to lesbiske kvinder er stadig i konkurrence på festivalen. Foto | Politiken

Spansk film er ikke smidt ud af Berlinalen

Politiken erkender, at avisens opsigtsvækkende historie om, at spansk Netflix-film er blevet smidt ud af hovedkonkurrencen, er en fejl.

Af Nicki Bruun

Politiken har i dag en opsigtsvækkende historie om, at en af favoritterne til Guldbjørnen i Berlin, spanske Elisa & Marcela, er blevet ekskluderet fra hovedkonkurrencen.

”Smuk spansk film smidt ud af Berlinalen,” lyder overskriften i en stort opsat nyhed i dagens avis.

Filmen er produceret af streamingtjenesten Netflix, og protester fra tyske biografdistributører og producenter har ifølge Politiken ført til, at festivalen har givet efter for presset og smidt filmen ud af hovedkonkurrencen, netop som vinderen snart skal kåres.

”Jeg er såret over at være diskvalificeret,” udtaler instruktøren Isabel Coixet ifølge Politikens udsendte Erik Jensen fra filmens pressemøde i går.

Citatet kan dog ikke umiddelbart findes i andre medier.

I en artikel fra nyhedsbureauet AFP omtaler instruktøren protesterne med følgende ord: ”Det gør ondt. Det bliver gjort i kulturens navn, men jeg tror ikke på det. De har vist en mangel på respekt for festivalen og mit arbejde.”

Fejl opdaget for sent
Ekkos udsendte Casper Hindse kender intet til nyheden, og ingen internationale medier skriver om eksklusionen. Historien har dog spredt sig til danske Mediawatch, der i dag citerer Politiken: ”Spansk Netflix-film fjernet fra tysk filmfestivals hovedkonkurrence.”

Da Ekko kontakter Politiken, erkender avisen, at historien ikke er sand.

”Vi har nu undersøgt sagen, og det var en fejl, at vi fik skrevet, at Elisa & Marcela var blevet smidt ud af Berlinalen. Fejlen blev opdaget allerede i går, men desværre først efter kultursektionens tidlige printdeadline,” skriver redigeringsvikar Jeppe Dong Abrahamsen fra Politiken i en mail til Ekko og tilføjer:

”Det vil fremgå af Fejl og Fakta i morgendagens avis, at avishistorien i dagens avis indeholdt forkerte oplysninger. Af netversionen, som publiceres senere i dag, vil det fremgå, at tyske biografer og producenter ønsker Elisa & Marcela smidt ud af festivalen.”

Men filmen er altså ikke bortvist fra festivalen.

Relevante artikler

berlinale 2019
14. feb. 2019
Følelser fra fortiden

Dag 7: Følelser fra fortiden

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!