Nyhed
27. sep. 2015
Spectre-titelsang får blandet modtagelse
For fjerde gang anlægger Daniel Craig sin bistre Agent 007-mine, når Spectre rammer biograferne 30. oktober. I det aktuelle Ekko #69 gennemgår vi Bond-heltens forvandlinger gennem årtierne. Foto | Jonathan Olley

Spectre-titelsang får blandet modtagelse

Sam Smith står bag titelnummeret til den kommende James Bond-film. Det bliver rost af selveste Roger Moore, mens andre er mere kritiske.

Af Niels Jakob Kyhl Jørgensen

Den engelske sanger Sam Smith brød for tre år igennem på dj-duoen Disclosures Latch.

Nu har han skabt titelnummeret på Sam Mendes’ Spectre, opfølgeren til Skyfall og den 23. Bond-film i rækken, der vil få dansk premiere 30. oktober.

Smith er den første mandlige britiske solokunstner bag en Bond-titelsang, siden Tom Jones croonede til Sean Connerys Thunderball i 1965. Ifølge den 23-årige sanger blev hele nummeret skrevet på bare tyve minutter.

Titlen er The Writing’s on the Wall – skriften på væggen – og hør selv efter her, om det er gået lige hurtigt nok.

Roger Moore: Uafrystelig
Sangen er en favorit til at bryde ind på næste uges hitlister, men om den bliver den første Bond-sang til ligefrem at nå helt til tops, må tiden vise.

Selv ikke Adeles titelnummer Skyfall kom ind som nummer et, men til gengæld vandt det en Oscar.

The Writing’s on the Wall har fået blandet modtagelse på de sociale medier.

Selveste Roger Moore, der spillede superagenten i fem film fra 1974 til 1985, var hurtigt ude med lykønskninger, da han tweetede: ”Sam Smith har leveret en uafrystelig og herligt orkestreret Spectre-titelsang. Godt gjort!”

Lyder som Michael Jackson
Begejstringen var sværere at spore hos andre brugere, der længes efter Bond-klassikere som Shirley Basseys Goldfinger og dengang Wings-medlemmet Paul McCartneys Live and Let Die.

Musiksiden Idolator kalder sangen et ”fint, tilpas deprimerende nummer til Sams næste album”, men mener, at den som Bond-sang er en ”langsom og kedelig død”.

Andre hævder, at Smith, der tidligere er blevet beskyldt for plagiering, har kigget Michael Jackson lidt vel nært i kortene. I deres øren lyder dele af Writing’s on the Wall mistænkeligt som Jacksons hit Earth Song fra 1995.

BBC Radio1 miksede de to sange sammen – bedøm selv her.

Skød helt forbi
Afsløringen af titelnummeret er ikke bare en fast del af optakten til hver nye 007. Det er også en lukrativ forretning hos de britiske bookmakere.

For dem kom det ikke som nogen overraskelse, at Sam Smith endte med at få den attraktive opgave. Han var storfavorit med oddsene 2/5.

En anonym hasardspiller må til gengæld have fået sig en slem overraskelse. I juli fik han nemlig bookmakerne til at lukke butikken, da han skråsikkert væddede 15.000 pund – omkring 152.000 kroner – på den britiske rockgruppe Radiohead.

Sam Smith

Født 1992 i London, England.

Gennembrud i 2012 som gæstesanger på dj-duoen Disclosures nummer Latch.

Debutalbummet In the Lonely Hour fra 2014 vandt fire Grammy-priser.

Tom Petty anklagede ham for at have genbrugt dele af 1989-nummeret I Won’t Back Down i hittet Stay With Me.

Sangerne forhandlede sig til et forlig, hvor Petty modtager 12,5 procent af alle royalties til sangen.

Relevante artikler

Nyhed
09. sep. 2015
Krig og klovneri i nyt Ekko

Krig og klovneri i nyt Ekko

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

En stjerne fødes i nyt Ekko
Nyhed
30. aug. 2018

En stjerne fødes i nyt Ekko

Da min kornmark blev Halmtorvet
sommerserie
23. aug. 2020

Da min kornmark blev Halmtorvet

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!