Nyhed
25. mar. 2013
Stegelmann revser kultursektioner i ny klumme
Jakob Stegelmann har formidlet sin begejstring for computerspil i DR's Troldspejlet i mere end tyve år og har også i en årrække skrevet for Ekko. Nu bestyrer han en fast spilklumme i magasinet. Foto | Screenshot

Stegelmann revser kultursektioner i ny klumme

I ny Ekko-klumme om computerspil klandrer Troldspejlets Jakob Stegelmann aviserne for at skrive om museal scenekunst i stedet for spilkunsten.

Af Jacob Ludvigsen

De danske avisers kultursektioner er reaktionære, når de går i en pæn bue uden om de visionære computerspilskabere for i stedet at fokusere på de klassiske kunstarter.

Det skriver Jakob Stegelmann i en ny klumme om computerspil i det aktuelle nummer af Ekko. Klummen vil under titlen ”Spil med Stegelmann” være et fast indslag på magasinets allersidste side, hvor den afløser ”Den oversete perle”, der har kørt siden 2008.

Og Troldspejlet-værten lægger ikke fingre imellem i sin debut som klummebestyrer.

”Hvis aviserne havde bare en anelse situationsfornemmelse, ville de droppe de grotesk overdimensionerede omtaler af museal scenekunst og i stedet kaste sig over spilskabere som Markus Persson,” skriver Jakob Stegelmann.

Gødning til nye kunstnere
Markus Persson er manden bag den verdensomspændende succes Minecraft, hvor spillerne skaber deres eget fantasifulde univers med simple, firkantede byggeklodser.

”Han er en af de computerspilpionerer, som skaber værker, der i sig selv er fascinerende og samtidig er gødning til nye kunstnere,” skriver Jakob Stegelmann.

Minecraft burde være noget, alle har hørt om, selvom man ikke selv har spillet det. Så stor en rolle vil det få for fremtidens grafiske og fortællende kunstværker.”

Debat på DR2
I anledning af Jakob Stegelmanns klumme i Ekko tog DR2 Dagen i forrige uge debatten om avisernes dækning af kulturstoffet op.

Her havde DR2 lagt op til duel mellem Stegelmann og Berlingskes litteraturredaktør Søren Kassebeer under overskriften: ”Er computerspil kultur?”

”Hvis jeg selv skulle læse mere avis, ville det være, fordi der stod noget i dem, der interesserede mig. Og jeg er jo ikke alene om at interessere mig for spil,” indledte Jakob Stegelmann.

”Nu har spillene været der i ikke 20 eller 30, men 40 år, og så må det være på tide, at man indimellem bringer noget, der går lidt ind bag om dem, og at man har en stab af folk, der har forstand nok på dem til at kunne vejlede folk og fortælle dem noget kvalificeret om spillene.”

Aviser i fare
Søren Kassebeer mente dog, at en avis som Berlingske har en særlig forpligtigelse til at dække de klassiske kunstarter, og han fremhævede, at avisen ikke helt ignorerer computerspil.

”Vi har fulgt med tiden. Vi har to glimrende spilanmeldere, der anmelder på en hel side hver uge. Meget kvalificeret og velskrevet, og de skriver om de spil, de brænder mest for. Derudover har vi fra tid til anden reportager, der handler om spiluniverset,” replicerede han.

Jakob Stegelmann spår dog en mørk fremtid for aviserne, hvis de ikke skruer mere op for dækningen af de nyere medier.

”Problemet er, at aviserne sandsynligvis er i fare for at blive tromlet over ende, hvis de ikke fortæller om det her. Det handler om at fortælle de ting, der er relevante. Og hvis en tiårig på nogen måde skal overtales til at læse avis en eller anden dag, skal den handle om noget, der er bare lidt relevant,” sagde han i DR2 Dagen.

Se indslaget her. Det starter 1.27.15 minutter inde.

Anden udgave af Jakob Stegelmanns klumme kan læses i det næste nummer af Ekko, der udkommer i maj.

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

En stjerne fødes i nyt Ekko
Nyhed
30. aug. 2018

En stjerne fødes i nyt Ekko

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!