Stewardessens stive smil
I finske Ami Lindholms animerede kortfilm The Irresistible Smile forsøger en flystewardesse at gøre alle de krævende og besværlige passagerer tilfredse. Smilet er bredt, uanset hvor urimeligt passagererne opfører sig.
Men smilet i denne lille, animerede stregtegning er bare servicemedarbejderens facade, og smilet er påklistret - bogstavelig talt. Men da alting styrter mod jorden, falder alle facader.
The Irresistible Smile er lavet som den første af de i alt tre film, Lindholm skal producere under sin uddannelse på Turku Arts Academy. Og så er den at finde på dvd’en Funny Films of the North, som Ekko har lavet i samarbejde med tre andre nordiske filmmagasiner.
Et ekstra twist
— Ami Lindholm, hvordan kom du på idéen til filmen, og under hvilke omstændigheder blev den lavet?
”Det hele startede med smilet. Jeg havde mange idéer om et smil, som kan tages af. Mange af dem var triste historier, men efter adskillige udkast forvandlede det sig til en komedie. Da grundideen var klar, tænkte jeg på forskellige scenarier fra hospitaler til benzintanke. At historien finder sted 1000 meter over jorden uden at passagererne kan få hjælp udefra, giver den et ekstra twist.”
— Er du inspireret af nogle specifikke kunstnere eller værker?
”Jeg er inspireret af russiske Konstantin Bronzits animationsfilm At the Ends of the Earth, hvor et hus på toppen af en bakke svinger frem og tilbage i takt med, at menneskerne indeni bevæger sig. Jeg blev inspireret af filmens rytme. En anden vigtig instruktør, da jeg lavede filmen, var hollandske Michaël Dudok de Wit. Hans film The Monk and the Fish og Father and Daughter er fortalt uden ord, men med så mange følelser, at jeg begynder at græde hver gang, jeg ser dem.”
En pejs i sædet
— På hvilken måde bruger du humor i The Irresistible Smile?
”Filmen er en kæde af sjove begivenheder og karakterer. Til at starte med er de bare en lille smule sjove, men som filmen skrider frem, bliver de sjovere og mærkeligere. Filmen er indledningsvis langsom, men efterhånden repeteres begivenhederne, og de begynder at ske simultant. Man bliver nødt til først at definere et normalitetsniveau, ellers bliver det sjove ikke sjovt.”
”Mange begivenheder planlagde jeg baglæns: Hvis jeg vil have, at en dør skal åbne, hvem kan så åbne den? Hvad hvis en gammel dame leder efter toilettet og åbner den forkerte dør? Hvorfor leder hun efter toilettet? Fordi hendes glas konstant bliver fyldt op, og så bliver hun fuld.”
”Der er en masse humor i selve animationen. Det er sjovt at finde på karakterernes bevægelser. Jeg har også forsøgt at være sparsom i animationen. For eksempel besluttede jeg, at kæderygerens cigaretter skulle tænde sig selv på vej mod munden. Så var jeg fri for at animere 25 frames hver gang, og det ser sjovt ud.”
”Det er også sjovt, at alt kan ske. Bagsiden af et sæde kan være en pejs, en kuffert kan være fyldt med katte. Og selvfølgelig skal slutningen være sjov, alle smiler, men flyet er i gang med at styrte.”
— Hvad kan man opnå med humor, som tragedien ikke er i stand til?
”Komedie er som sukker, der får medicinen til at glide lettere ned. Publikum griner uden at bemærke, at jeg fortæller dem noget alvorligt - indtil det er for sent. Jeg er ikke stor fan af almindelig ha-ha-komedie. Der skal altid være noget alvorligt at fortælle uanset om, det er fortalt med komedien eller tragediens midler.”
”Ofte forventer folk, at animationsfilm er sjove. Hvis en film er seriøs og sentimental, kan uforberedte tilskuere blive overvældet. Det kan man også udnytte. Den mest triste film nogensinde er den japanske animationsfilm Grave of the Fireflies. Den er som et slag i ansigtet, fortællingen er så trist og ond. At græde og le på samme tid er at foretrække.”
En stewardesses smil
— Hvilken reaktion ønsker du at skabe hos publikum med The Irresistible Smile?
”Latter og flyskræk. Og efter de har grint færdig, kan de måske begynde at overveje, hvad der ligger bag historien. Hvis man prøver at smile hele tiden, selvom man har det ad helvede til, ender det katastrofalt. Hvis man ikke er åben om, hvordan man i virkeligheden har det, vil folk tro, at alt er okay. Folk, der arbejder med kundeservice, vil kunne nikke genkendende til stewardessens smil. Det er som en uniform, man tager på om morgenen og tager af om eftermiddagen.”
— Er du i gang med nogle projekter?
”Som sædvanlig har jeg gang i mange projekter på samme tid. Jeg laver en animeret dagbog til et museum, et vægmaleri til et hospital, illustrationer og jeg prøver at få støtte til min næste kortfilm. Men det mest vigtige projekt for tiden er at opfostre min seks måneder gamle baby.”
— Hvad synes du om den nuværende tilstand i finsk film?
”Det går godt, der er mange talentfulde kunstnere og animatorer, mange selskaber og mange film af høj kvalitet. Desværre er der katastrofale tilstande i Finlands nationale tv-selskab, som næsten ikke har råd til at finansiere film for tiden.”
