Stille hjerte vinder fire Bodil-priser

Den hedder Stille hjerte, men i går aftes i Bremen Teater i København var det et højlydt hjerte, som bankede for dramaet om den aldrende kvinde (Ghita Nørby), der samler familien for at sige farvel.

Hele fire priser blev det til. Instruktøren Bille August modtog prisen for bedste film, datteren i familien, Danica Curcic, vandt for bedste kvindelige hovedrolle, Pilou Asbæk for bedste mandlige birolle og Christian Torpe for bedste manuskript.

Sidstnævnte er en nystiftet pris, som ifølge den konservative Bodil-komité endnu ikke er en rigtig Bodil. Hvorfor egentlig? Og hvorfor uddele en fotografpris og en scenografpris, som heller ikke er en rigtig Bodil? Gå dog all in eller drop de priser, hvis komitéen ikke kan stå inde for dem.

Aftenens anden store vinder blev spillefilmdebutanten Søren Balles Klumpfisken. Det nordjyske fiskerdrama har haft et beskedent liv i biografen, men danske filmkritikere fremhævede den med priser for bedste mandlige hovedrolle (Henrik Birch) og bedste kvindelige birolle (Susanne Storm).

Et flot signal om, at dansk skuespilkunst er andet end Tordenskjolds soldater.

Hvor var Trier?
Aftenens store taber blev Niels Arden Oplevs Kapgang, der havde fået fire nomineringer, men gik tomhændet hjem.

Og så spejdede man forgæves efter Lars von Trier. Hans egen udgave af Nymphomaniac var af uransagelige årsager slet ikke nomineret, selvom filmen indiskutabelt er et værk af internationalt format.

Sidste år nominerede filmkritikerne den censurerede udgave (og tildelte Charlotte Gainsbourg prisen for bedste hovedrolle). At de ikke mener, at Triers udgave er blandt årets fem bedste danske film i 2014, er uforståeligt.

Om nogen bør danske kritikere vel støtte instruktørens – i modsætning til producenten og pengemændenes – vision. I historiens krystalklare lys vil det under alle omstændigheder stå som en æresplet, at danske filmkritikere forbigik et af Triers absolutte hovedværker.

Trøsteprisen
Som for at råde bod på skaden gav man i stedet en Sær-Bodil til Molly Malene Stengaard, der både har klippet den korte og lange udgave af filmen. Velfortjent!

Joshua Oppenheimer modtog lige så fortjent prisen for bedste dokumentarfilm (The Look of Silence), og der var heller ikke noget at indvende imod, at Richard Linklater in absentia fik en Bodil for bedste amerikanske film, nemlig Boyhood.

Derimod var det en smule overraskende, at den svenske Force Majeure snuppede prisen for bedste ikke-amerikanske film for øjnene af den polsk-danske Ida. Men mon ikke, at folkene bag Ida efter deres Oscar-triumf godt kan unde talentfulde og originale Ruben Östlund denne pris?

Og så var der Viggo
Filmbranchens egen pris Robert, som ironisk nok i kritikerkredse går for at være den kommercielle pris, kårede for en måned siden Nymphomaniac Director’s Cut som årets film, og komitéen fik overtalt den ellers prisfobiske Lars von Trier til at deltage i showet.

Man var spændt på, hvad Bodil som modtræk til konkurrentens scoop ville komme op med. Det blev den amerikansk-danske skuespiller Viggo Mortensen, der blev fløjet ind fra det store udland, så han kunne modtage en Æres-Bodil.

En fin gestus til en sympatisk stjerne, men det kunne ikke undgå at fremstå som et forsøg på at give Bodil-festen en glamour, som man åbenbart ikke mente, at årets danske prismodtagere i sig selv var garanter for.