Nyhed
03. aug. 2020
Stjerne blødte under optagelser
Hugh Jackman (midt) kom angiveligt til skade under optagelserne af X-Men-fortsættelsen X2, fordi Bryan Singer insisterede på at gennemføre et stunt. Foto | Fox

Stjerne blødte under optagelser

Den overgrebsanklagede instruktør Bryan Singer fik skuespillerne på nakken, da han påvirket af stoffer insisterede på at gennemføre stuntscene i superheltefilmen X2.

Af Nicki Bruun

Bryan Singer fik et stort gennembrud med kultfilmen The Usual Suspects i 1995 og gik efterfølgende videre til at instruere enorme blockbusters som X-Men og fortsættelsen X2 om superheltegruppen X-Men.

Men succesen med film, som hittede blandt både publikum og anmeldere, var også med til at skabe et monster.

Instruktøren fik nemlig frit lejde til at opføre sig dårligt, siger en anonym producer til The Hollywood Reporter, som i anledning af X-Men-franchisens tyve års jubilæum er dykket ned i Bryan Singers håndtering af optagelserne.

Den dårlige opførsel kulminerede, da Bryan Singer påvirket af narkotika valgte at fremrykke en stuntscene i X2 fra 2003, selv om der ikke var en stuntkoordinator til stede den dag.

Hugh Jackman – der spiller en hovedrolle som mutanten Wolverine – kom til skade og blødte for rullende kamera, før en producer fik stoppet optagelserne.

Det fik resten af filmens hovedrolleindehavere til at konfronterede instruktøren i hans trailer, hvor de truede med at forlade settet, og Halle Berry angiveligt skal have sagt ordene: ”Du kan kysse min sorte røv!”

De geniale tilgives
Det er ikke nogen hemmelighed, at Bryan Singer ifølge mange er det, man mildt sagt kan kalde samarbejdsvanskelig.

Der har i mange år floreret historier om, hvordan instruktøren gør filmoptagelser til en ubehagelig oplevelse for alle involverede.

Alligevel blev han hyret igen som instruktør af X-Men-filmene Days of Future Past og Apocalypse, der fik premiere i henholdsvis 2014 og 2016.

”Filmbranchen er en mærkelig størrelse. Vi hylder kreative talenter og tilgiver de geniale af dem. Ubevidst hjælper vi dem nok med at gøre dårlige ting, fordi vi ser den anden vej og fører deres film ud i verden,” siger Lauren Shuler Donner, der producerede X-Men-filmene, til The Hollywood Reporter.

Sexring med unge mænd
Det er ikke småting, Bryan Singer er blevet anklaget for.

Instruktøren er flere gange blevet beskyldt for at have stået bag overgreb og skal ifølge anklageren Michael Egan have kørt en slags sexring med unge mænd i Hollywood.

Senest blev Bryan Singer afsat som instruktør af kæmpesuccesen Bohemian Rhapsody om rockbandet Queen, fordi han udeblev fra optagelserne.

Efterfølgende kørte mediet The Atlantic sidste år en stor artikel, hvor flere mænd fortalte, at Bryan Singer havde befamlet eller sågar voldtaget dem.

Bryan Singers talsperson siger til The Hollywood Reporter, at der intet hold er i historien om den stofpåvirkede optagelse under X2, ligesom han også nægter at have begået overgreb på de unge mand, som har anklaget instruktøren.

Han var tilknyttet som instruktør af en planlagt genindspilning af Red Sonja, der dog ikke er blevet til noget. Bryan Singer har i skrivende stund ingen film på vej.

Trailer: X2

Relevante artikler

Nyhed
25. apr. 2014
Bryan Singer afviser sex-anklager

Bryan Singer afviser sex-anklager

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!