Nyhed
06. okt. 2020
Stjerner i slagsmål
Det skorter ikke på våben, når soldaten Markus (Mads Mikkelsen, th.) går på hævntogt med hjælp fra en række umage mennesker spillet af blandt andre Nikolaj Lie Kaas (tv.) og Lars Brygmann (midt). Foto | Rolf Konow

Stjerner i slagsmål

I kort teaser til Anders Thomas Jensens Retfærdighedens ryttere leverer Mads Mikkelsen en knytnæve i ansigtet på Nikolaj Lie Kaas, mens det fyger med sorthumoristiske replikker.

Af Nicki Bruun

”Det har været den sjoveste film for mig at lave,” har Anders Thomas Jensen sagt om sin kommende Retfærdighedens ryttere.

Det er store ord, når de kommer fra manden bag nyklassikere i dansk film som Blinkende lygter, Adams æbler og De grønne slagtere.

Nu er der kommet den første korte teaser til filmen, som da også tydeligvis er i familie med instruktørens sorthumoristiske perler. Se den her!

Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas medvirker igen, og denne gang leverer Mikkelsen i hovedrollen som soldaten Markus et knytnæveslag direkte i masken på Lie Kaas. Det leder tankerne hen på den berømte blodtud, som Søren Pilmark gav Sofie Gråbøl i Blinkende lygter.

Teaseren byder også på vilde maskingeværsalver og replikker som: ”Skal vi nu ikke bare få det her overstået som et team, så vi kan komme hjem og få banankage!”

Topper hitliste i Ekko
I Retfærdighedens ryttere kommer den udstationerede soldat Markus hjem til Danmark, da hans kone dør i en togulykke.

Noget tyder dog på, at det var et planlagt attentat. Markus vil hævne konen, men skal også passe på sin teenagedatter.

Anders Thomas Jensen var sidst aktuel som instruktør for fem år siden, hvor Mænd & høns fik en mere lunken modtagelse blandt kritikerne end instruktørens forrige film. Denne gang er Lars Brygmann på rollelisten, mens Nicolas Bro igen medvirker for instruktøren.

Nikolaj Lie Kaas, Mads Mikkelsen og Nicolas Bro ligger i øvrigt i toppen af det skema over danske skuespillere, hvis film er blevet set af flest mennesker i de sidste tyve år, som Ekko bringer i det nye nummer.

Der er med andre ord gode chancer for, at Retfærdighedens ryttere kan blive en succes ved billetlugerne. Filmen får premiere i danske biografer den 17. december.

Ekko #86

Skema over bedst indtjenende skuespillere i det nye nummer af Ekko.

Få to gratis biografbilletter, når du tegner abonnement.

Køb magasinet i kiosker eller få det tilsendt.

Abonnenter har også adgang til magasinet digitalt.

Relevante artikler

Nyhed
24. sep. 2020
Nyt Ekko med tema om James Bond

Nyt Ekko med tema om James Bond

Nyhed
10. sep. 2020
”Min sjoveste film at lave”

”Min sjoveste film at lave”

Biografanmeldelse
04. feb. 2015
Mænd & høns

Mænd & høns

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Det mørke tårn bliver udskudt
Nyhed
04. nov. 2016

Det mørke tårn bliver udskudt

”Jeg er stadig lavet af teflon”
Interview
06. juni 2013

”Jeg er stadig lavet af teflon”

Homeland den store Emmy-vinder
Nyhed
24. sep. 2012

Homeland den store Emmy-vinder

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!