Nyhed
28. sep. 2022
Stjerner vender tilbage til Nattevagten
Kommissær Wörmer (Ulf Pilgaard) tegner og fortæller for den unge nattevagt Martin (Nikolaj Coster-Waldau) i Nattevagten, som næsten 30 år efter får en fortsættelse. Foto | Rolf Konow

Stjerner vender tilbage til Nattevagten

Ole Bornedal har Nikolaj Coster-Waldau, Kim Bodnia og Ulf Pilgaard med i kultfilmens fortsættelse, der får premiere til næste år med nye stjerner på rollelisten.

Af Nicki Bruun

Nattevagten blev en kæmpe succes, da gyseren fik premiere i 1994. 465.000 danskere indløste billet, og kritikerne var vilde med historien om en ung nattevagts møde med døden på Retsmedicinsk Institut.

Næsten 30 år er gået, og nu vender Ole Bornedal og co. snart tilbage til det uhyggelige univers.

Nattevagten – dæmoner går i arv er titlen på den fortsættelse, som Bornedal i mange år har arbejdet på.

Her spiller instruktørens datter Fanny Bornedal hovedrollen som Emma, der tager et job som nattevagt samme sted, hvor hendes far Martin havde traumatiserende oplevelser.

Hun forsøger at blive klog på fortiden, men får på den måde sat skæbnesvangre begivenheder i gang.

Kysse dæmonerne
Nikolaj Coster-Waldau og Kim Bodnia vender tilbage til rollerne som Martin og Jens, der gjorde dem berømte i ikke bare Danmark, men hele verden. De har skabt sig internationale karrierer i storserier som Game of Thrones og The Witcher, men er igen på dansk jord.

Også Ulf Pilgaard er tilbage i rollen som den psykopatiske Wörmer, der ifølge en pressemeddelelse kommer på et blodigt hævntogt.

Der er også blevet afsløret en premieredato. Filmen kommer i danske biografer den 25. december 2023, så publikum kan få sig et godt gys ved juletid.

Nattevagten – dæmoner går i arv handler om arv. Om tavsheden i familier. Om de traumer, skår og sår, som får lov til at leve gennem generationer,” udtaler Ole Bornedal i pressemeddelelsen.

”Derudover er det spændende at vende tilbage til den fortættede genre, som gyseren er. Kysse dæmonerne – hive dem frem i lyset et lille øjeblik. Se dem i øjnene og tænke: ’Godt det kun er på film.’”

Hjemsøgt af fortiden
Det har længe været en velkendt hemmelighed, at Ole Bornedal var i gang med en opfølger til sin gennembrudsfilm.

I Ekko #88 fra sidste år afslørede instruktøren, at han næsten var færdig med manuskriptet, og nu er der kommet detaljer om handlingen.

Emmas mor Kalinka – spillet af Sofie Gråbøl i Nattevagten – begik som følge af de voldsomme oplevelser selvmord, da datteren var lille. Emmas far Martin er i dag en skygge af sig selv.

Alle involverede er hjemsøgt af hændelsen, så Emma beslutter sig for at finde ud af, hvad der egentlig skete dengang med Wörmer.

Rollelisten tæller denne gang også Paprika Steen som politikvinden Kramer, der er i gang med efterforskningen af en række nye, brutale mord, Sonja Richter som politipsykologen Gunver og Alex Høgh Andersen som Emmas loyale kæreste Frederik.

Filmen optages i disse dage i Aarhus og København. Nattevagten – dæmoner går i arv bliver produceret af Nordisk Film med støtte fra Det Danske Filminstitut og DR.

Ole Bornedal om Nattevagten i Ekko

I Ekko #88 fortæller Ole Bornedal om tilblivelsen af Nattevagten, der skræmte danskerne i 1994. 

Få en filmgave, når du tegner abonnement.

Køb magasinet i kiosker eller få det tilsendt.

Abonnenter kan også læse magasinet digitalt.

Trailer: Nattevagten

Relevante artikler

Interview
16. dec. 2021
Kim Bodnia er klar til dansk comeback

Kim Bodnia er klar til dansk comeback

Interview
24. aug. 2011
Flugten til Amerika
Da nattevagten blev daglejer

Da nattevagten blev daglejer

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Det mørke tårn bliver udskudt
Nyhed
04. nov. 2016

Det mørke tårn bliver udskudt

”Jeg er stadig lavet af teflon”
Interview
06. juni 2013

”Jeg er stadig lavet af teflon”

Homeland den store Emmy-vinder
Nyhed
24. sep. 2012

Homeland den store Emmy-vinder

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!