Ekko-premiere på midtvejsfilm fra Super16

Den københavnske filmuddannelse Super16 har for længst cementeret sin status som en af landets mest frugtbare rugekasser for fremtidens filmskabere.

Den anarkistiske uddannelse, hvor hver årgang selv bestemmer indholdet, har vist sig at være en af de stærkeste, mest stabile og samtidig spændende institutioner i dansk film.

Når eleverne spreder vingerne og viser, hvad de har lært, er det en festdag for kortfilmelskere. Så Ekko er stolt af eksklusivt at kunne vise årgang 12’s midtvejsfilm på hjemmesiden.

De seks instruktører bag filmene imponerede Ekkos anmelder, da deres førsteårsfilm blev vist sidste år. Det er svært at forestille sig, at niveauet skulle falde i midtvejsfilmene, hvor de har fået et års ekstra erfaring.

Som noget særligt har årgangen valgt at berette såkaldt højkonceptuelle historier, der er drevet af et hvad-nu-hvis-scenarie. Filmene foregår i en verden, som minder meget om vores egen, men med små afgørende forskelle.

”Skøre skøre fortællinger om vores skøre skøre verden,” som årgangen skriver i sin pressemeddelelse.

400-årige kvinder
Frederik Paludan, der fik stor ros af Ekkos anmelder for førsteårsfilmen Tissemyre, skaber et alternativt verdenssamfund i En forudsigelig fortælling om magtesløse mænd.

Filmen foregår i en fremtid, hvor en pille forlænger alle kvinders liv med 400 år, mens forhutlede mænd forholder sig til tabet af deres betydning i verden.

Nivetha Balasubramaniams sci-fi-film Companion følger Saga, der forsøger at genskabe kontakten til sin barndomsveninde. Problemet er bare, at veninden allerede har fået indopereret en kunstig ven via chip.

Selma Sunniva vandt prisen for bedste danske kortfilm på årets filmfestival i Odense med sit psykiatridrama Et eksempel: Dem på gulvet. Nu er hun klar med opfølgeren Ritardando.

Filmen er en grotesk animationsfilm, hvor Thure Lindhardt lægger stemme til harpespilleren, der nægter at forlade sin øvesession, selv om krigen buldrer udenfor.

Alle voksne dræbt
Hovedpersonen i Michael Kunovs FOMO / Armageddon må også forholde sig til jordens undergang. På dommedag skal han vælge, om han vil tilbringe den sidste tid med sin familie eller den pige, han er forelsket i.

Verdens endeligt lader til at optage de fleste af de unge filmskabere. Måske ikke så underligt, når krig og klimakrise venter i det ikke så fjerne.

Sif Lina Lambæks Wild Child handler om en nær fremtid, hvor alle voksne er dræbt som straf for deres behandling af kloden. En gruppe børn på en losseplads frygter konsekvenserne af, at de selv er ved at blive voksne.

Den eneste film, der ikke foregår i en eller anden form for fremtidsscenarie er Terji Mohrs Død af grin.

I stedet handler den om nutidens evigt umulige sociale spil. Vi følger Jesper Ole Feit Andersen i rollen som en mand, der grammes over den letsindige stemning ved sin søsters begravelse.

I morgen tirsdag kan du læse et stort interview med filmskaberne, og onsdag følger vores anmeldelse. Men indtil da kan du selv se og vurdere dem her på hjemmesiden!