Selv Trier bruger manuskriptforfattere

De udgør den mest forsagte faggruppe på Super16, men er også den i højest kurs i filmbranchen.

Marianne Lentz, Henrik Binger, Christina Øster og Malthe Jagd Miehe- Renard er alle i fuld gang med at skrive serier for DR og Xee eller skabe deres første spillefilm med støtte fra New Danish Screen.

Årgangen har fra første film til afgangsfilmene – se dem eksklusivt på Ekkos hjemmeside – været kendetegnet ved gode fortællinger med stærke karakterer, og det er i høj grad de fire forfatteres fortjeneste.

Men det kommer ikke af sig selv, at manusforfattere og instruktører finder hinanden. Det har man ofte kæmpet med på Filmskolen, og Super16 er ingen undtagelse.

”I min førsteårsfilm havde instruktøren og jeg mange sammenstød, fordi jeg trådte ind i projektet med en forventning om, at jeg skulle skrive hele lortet. Han regnede omvendt med, at jeg skulle formidle hans vision. Det skabte mange konflikter mellem os, men det lærte vi begge af,” fortæller Malthe Jagd Miehe-Renard.

Henrik Binger supplerer.

”Jeg har fundet ud af, at der kan være en lige så stor kreativ glæde i at være fødselshjælper for andre. Det skrivearbejde, jeg laver, er meget det samme, uanset om det er for andre eller mig selv. Kunsten er at komme ind og mærke idéen,” siger Henrik Binger.

Fra fire til seks
Manuskriptforfatterne er stadig den nye dreng i klassen på Super16.

Manuslinjen blev oprettet i 2011, og de er med fire i gruppen i undertal i forhold til producerne og instruktørerne, der hver er seks.

Men det bliver der fremover lavet om på.

”Det har nogle fordele, at vi kun har været fire, fordi vi har fået mulighed for at skrive flere film. Men på den anden side har vi i de demokratiske processer haft sværere ved at trænge igennem. Så jeg tror, det er en god idé, at årgangen under os har besluttet at tage seks manusforfattere ind næste gang,” siger Marianne Lentz.

Manuskriptforfatterne har et øje for detaljen. Det kommer særligt til udtryk under optagelser.

”En skuespiller kan vælge at råbe sin replik, fordi der er en fed energi på settet. Men på manusplan er der måske en idé med, at replikken skal hviskes. Det blik kan gå tabt,” fortæller Malthe Jagd Miehe-Renard.

Folkemyter og hooligans
Selv om forfatterne nyder at agere fødselshjælpere for instruktørernes projekter, har de også deres egne visioner.

Marianne Lentz vil gerne skabe flere sammensatte kvindelige karakterer.

”Vi har en tendens til at sætte højere moralske standarder for kvinder på film, mens mænd kan være langt grovere, uden at vi nødvendigvis står af som publikum,” mener Lentz.

Henrik Binger er på jagt efter skjulte skatte i gamle danske folkemyter, mens Christina Øster fokuserer på den svære relation mellem mennesker.

Hun har været omkring temaer som barnløshed, jalousi og ensomhed, og snart er hun på banen som hovedforfatter til en ungdomsserie til DR, der foregår i hooliganmiljøet.

Malthe Jagd Miehe-Renard vil gerne lege med relationsdramaet som en genre, der byder på uendeligt mange og evigt aktuelle problemstillinger.

”Det er interessant at tage det, vi er rigtig gode tili Danmark – det nære – og blande det med forskellige genrer og virkemidler. Jeg kunne godt tænke mig at være en del af den fremdrift.”

Amerikansk model
Heldigvis bliver der i stadig stigende grad lyttet til manuskriptforfatterne.

De er den primære kreative kraft i mange af de serier, som tv-kanaler og streamingtjenester i voldsom konkurrence hungrer efter.

Den amerikanske model med en stærk manuskriptforfatter overtager mere og mere den europæiske tanke om en auteur, mener Marianne Lentz.

”Jeg ved godt, at der findes ægte auteurs, men selv Lars von Trier bruger jo manusforfattere. Der er ved at opstå en større respekt og en bevidsthed om, hvad det er, manuskriptforfatteren kan.”