Filminstituttets længe planlagte Filmtaget (her set i en 3D-model) er en tagterrasse oven på Filmhuset i København, hvor der skal være udendørsbiograf, café og filmmuseum.
Foto | Det Danske FilminstitutTagterrasse skaber problemer for Filminstituttet
Det Danske Filminstituts årlige udgifter til Filmtaget er firedoblet, og det får kulturministeren til at kræve en redegørelse for budgetoverskridelsen.
I 2020 satte Det Danske Filminstitut et stort projekt i gang ved navn ”Filmtaget”.
Det går ud på at bygge en tagterrasse på taget af Filmhuset i Gothersgade i København, hvor der skal være udendørs biograf, café og filmudstillinger.
Filmhuset ejes af Egmont, som betaler hoveddelen af byggeriet, mens Filminstituttet står for driftsudgifterne.
Den oprindelige plan var, at Filminstituttet skulle betale halvanden million om året for projektet. Men et skøn fra foråret 2023 tyder på, at udgifterne nu er fem-seks millioner årligt, hvilket er cirka en firedobling, skriver Mediawatch.
Det har fået kulturministeren Jakob Engel-Schmidt til at kræve svar på, hvorfor Filminstituttet – som er finansieret af staten – bruger så mange flere penge på projektet.
”Jeg betragter fordyrelsen med stor alvor og afventer en redegørelse fra Filminstituttet med henblik på at afklare konsekvenserne af forløbet,” svarer ministeren, da Dansk Folkepartis kultur- og medieordfører, Mikkel Bjørn, spørger ham til sagen.
Voldgift mod entreprenør
Ifølge Filminstituttet skyldes fordyrelsen, at huslejen beregnes ud fra markedsrenten, som er steget voldsomt de sidste tre år. Og så forklarer instituttets vicedirektør, Jakob Buhl Vestergaard, at byggetekniske udfordringer er dukket op undervejs. Det har forsinket processen og øget udgifterne.
Ifølge et bestyrelsesreferat fra 26. oktober 2022 udtrykte Filminstituttets bestyrelse allerede på det tidspunkt bekymring for den økonomiske situation for projektet. Det var meningen, at Filmtaget skulle stå klar i sensommeren 2021, og nu lyder vurderingen, at den kan åbne i løbet af efteråret, siger Jakob Buhl Vestergaard til Mediawatch.
Blandt andet på grund af forsinkelserne har Filminstituttet og Egmont indledt en voldgift mod firmaet Juul & Nielsen, som er hovedentreprenør på projektet.
Til Mediawatch fortæller Jakob Buhl Vestergaard dog, at Filminstituttets driftsudgift på seks millioner kroner stadig står mål med den værdi, Filmtaget vil generere.
Professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh siger til Mediawatch, at en årlig fordyrelse på omkring fire millioner kroner er meget alvorligt. Men han forklarer også, at konsekvenserne for Filminstituttet afhænger af, om fordyrelsen skyldes en gunstig hævning af ambitionsniveauet for projektet, uforudsigelige problemer eller dårlig projektstyring.
Han vurderer også, at situationen kunne få Rigsrevisionens interesse. Rigsrevisionen er det organ, der skal sikre, at offentlige midler anvendes korrekt.
Dårlig timing
Dansk Folkepartis kultur- og medieordfører, Mikkel Bjørn, og Enhedslistens kultur- og medieordfører Søren Søndergaard har begge vist interesse for sagen.
Forhandlingerne til den kommende filmaftale forventes at starte her i efteråret. I sit oplæg til aftalen foreslår Filminstituttet en forøgelse af sit eget budget på 25-30 procent – det vil sige 155-195 millioner kroner ekstra.
Mikkel Bjørn forklarer over for Mediawatch, at ønsket om forøgelsen efter hans mening harmonerer dårligt med budgetoverskrivelsen.
”Man kan jo ikke både sige, at dansk film har brug for flere ressourcer og flere midler og så samtidig bruge pengene dybt uhensigtsmæssigt i andre henseender,” siger Mikkel Bjørn.
Søren Søndergaard har desuden spurgt Filminstituttet, om budgetoverskridelsen for Filmtaget vil gå ud over midlerne til dansk film. Han fik svaret, at midlerne bliver taget fra instituttets reserver. Søndergaard undrer sig over, at man har så mange ubrugte midler liggende.
